Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/08-11   -   Pressemeddelelse

Hundens Dag Tivoli

Hundens Dag i Tivoli, hvor gæsterne kan medbringe deres firbenede venner i forlystelseshaven går langt tilbage i Tivolis historie. Helt præcis hvornår traditionen tog sin begyndelse fortaber sig i tågerne, men man ved med sikkerhed, at Tivoli tilbage i 1895 arrangerede en hundeudstilling i samarbejde med Dansk Kennel Klub. Siden har samarbejdet stort set været ubrudt og Tivoli slår igen dørene op for "Hundens dag" den 13. august. Der er tilmeldt 100 forskellige hunderacer og skulle hundeejere have lyst til at deltage i hundeparaden eller udfordre hundens evner på agilitybanen er der mulighed for det.

"Årets tema på Plænen er "Berømte, historiske hunde" - og her kan gæsterne bl.a. møde både "Laika", som russerne sendte ud i rummet, "Guinefort" som blev kåret som helgen samt psykoanalysens fader Sigmund Freuds terapihund "Balto", som havde en beroligede virkning på mange patienter. Det og mange flere historiske hunde, som har haft betydning for os mennesker kan opleves i Tivoli," siger Vibeke Knudsen, fra Dansk Kennel Klub, der glæder sig til gensynet med de mange hunde i Haven. Det bliver adfærdskonsulenten Lise Lotte Christensen, kendt fra DR1's Aftenshowet, der præsenterer hundene på Plænen.

Verdensmester kommer forbi
Dog Dancing kan lyde som det rene cirkus, men er en meget avanceret form for træning af samarbejde mellem hund og fører udført til musik i stil med dressurhestenes såkaldte kür-konkurrencer. Emmy Simonsen fra det danske Dog Dancer landshold er p.t. regerende verdensmester, og viser i selskab med et par andre dog dancere, hvorfor hun i foråret blev kåret til verdens bedste dogdanser/fører sammen med bl.a. border collien Whisper.


Program: Hundens Dag lørdag den 13. august:

11.00 - 23.00 Flinke hunde i snor er velkomne i Haven

11.00 - 16.00 Dansk Kennel Klubs informationsstand ved Plænen

14.00 - 14.30 Raceparade gennem Haven

14.30 - 15.30 Show på Plænen :
- Præsentation af racer og berømte hunde
- Trækning af quizvindere
- Dog Dancing opvisning med regerende verdensmester Emmy Simonsen.

15.30 - 16.30 Agility - Opvisning og mulighed for at prøve selv

Deltag selv
Alle hunde inviteres til at gå med i en parade rundt i Tivoli. Hundene og hundeejerne skal møde op foran Pantomimeteatret ca. kl. 13.45. Paraden begynder kl. 14.00 og bevæger sig gennem Tivoli. Prøv også agility under kyndig vejledning. Normalt er hunde forment adgang til Tivoli, men Hundens Dag er en undtagelse.

Fakta:
Hundens Dag afholdes i samarbejde mellem Dansk Kennel Klub og Tivoli. Hundene kommer på dagen gratis i Tivoli, hvis de er ledsaget af en betalende gæst. De skal dog vende snuden hjemad igen klokken 23:00, hvor det sidste bjæf i Haven gerne skulle have lydt. Eventen er inkluderet i entréen til Tivoli. Det skal af hensyn til hunde med sarte nerver og ører gøres opmærksom på, at der samme dag afvikles fyrværkeri kl. 22:45.

Hunden, som nedstammer fra ulven, er gennem årtusinde blevet specialiseret, så mennesker har kunnet drage nytte af dem. Det siger sig selv, at en hund, der skal passe på en flok køer skal være stærk og vedholdende og en hund, der skal klatre op af en bjergskråning for at finde æg, skal være let og adræt. Rigtig meget af dette arvegods bærer nutidens hunde med sig. Hundens Dag er derfor en god lejlighed til at sætte sig ind i den enkelte races baggrund og funktion, før man vælger hund. I dag findes der 400 officielt anerkendte hunderacer og et utal af lokale varianter fordelt over hele verden.

Tips til Pressen
indslag og reportage med verdensmesteren Dog Dancing Emmy Simonsen
Diverse hundeeksperter og hundeejere

Yderligere oplysninger:
Vibeke Knudsen, 70 23 17 05 vikn(AT)dansk-kennel-klub.dk
Dog dancer vinderen Emmely på emmy(AT)hazyland.dk
Tivoli, presseansvarlig Torben Plank, 22 23 74 40/ tpl(AT)tivoli.dk

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire