02/08-11
-
Pressemeddelelse
Simpson slaar skaar i hverdagsbanaliteter
Den dansk-engelske sanger, musiker og sangskriver Mikael Simpson begyndte sin karriere tilbage i slutningen af 90'erne i gruppen Luksus - der siden blev opløst i 2001. Siden var Simpson en kort overgang medlem af gruppen Rhonda Harris, inden han i 2002 sprang ud som solist. På fredag kan han for første gang opleves på Plænen i Tivoli.
Mikael Simpson har udgivet fire albums i eget navn - senest albummet 'Slaar Skaar' i 2009. På sin egen skæve måde, har han siden debutalbummet 'Os 2 + Lidt ro 2002' formået at dykke ned i hverdagens små banaliteter med stor lyrisk sans og et drømmende, musikalsk udtryk. Et udtryk der sædvanligvis bliver til på computeren i soverværelset.
Simpson har i sin solokarriere arbejdet tæt sammen med DJ Buda, DJ T.O.M, Lulu Rouge, Jørgen Leth og Trentemøller. Sidstnævnte var han sågar på verdensturné med i 2007-08, hvor Simpson spillede med på 70 koncerter i Europa, USA og Australien.
Mikael Simpson spiller på Plænen i Tivoli den 5. august kl. 22:00. Marie Fisker er opvarmning til denne koncert. Koncerten er gratis for Havens gæster.
Læs mere om Mikael Simpson på: www.mikaelsimpson.dk
Relevant information
http://www.tivoli.dk/
Firma
Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V,
Danmark
+45 22 23 74 40
+45 22 23 74 40
http://www.tivoli.dk/