Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/09-11   -   Pressemeddelelse

Fysikundervisning i rutschebanen

9953 tusinder tilmeldte skoleelever og gymnasiaster tager hul på Fysik Dage i Tivoli fra på mandag den 5 september. Og tallet er støt stigende! Med andre ord er interessen for de naturfaglige fag i stor vækst.

Læs mere her

11.000 skoleelever var i foråret i Tivoli for at deltage i Faglige Dage for 4. - 6. klassetrin. Den 5. september er det så blevet de største klasser samt gymnasieelevernes tur til at modtage undervisning i et anderledes fysiklokale, hvor der både indgår rutschebaneture og frit fald fra 63 meter. Faglige Dage skal bidrage til at skærpe elevernes interesse for de naturvidenskabelige fag, og som noget nyt tilbydes der startkurser i fysik. Formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen bakker op om initiativet.

Til september vil tusindvis af videbegærlige skoleelever igen indtage Danmarks største fysiklokale i Tivoli. Her tages der hul på Faglige Dage, hvor elever fra 7. - 10. klasse samt gymnasier inviteres til en sjov og inspirerende dag med fysikundervisning i Haven. Her skal de blandt andet løse opgaver i forbindelse med populære forlystelser som Dæmonen, hvor der skal måles fart med mobiltelefonen og i Det gyldne Tårn, hvor elever sendes op med et glas vand for at lære om tyngdekraften. Faglige Dage foregår i alle hverdage fra den 5. - 23. september fra kl. 11.00 til 15.00.

Startkurser i fysik
Tivoli har i år på opfordring og ønske fra lærerne lavet startkurser i fysik. "For at eleverne kan få endnu mere ud af besøget i Tivoli, er der i år lavet en opgave, som specielt henvender sig til nye fysikelever. Ved at bruge sig selv til forsøg i forskellige forlystelser som Linie 8 og Det gyldne Tårn lærer eleverne, at fart og acceleration ikke kun er fremad, men også kan være opad eller bagud," siger Ulrik Lundby Hansen, der er faglig konsulent på opgaverne.

Bygger videre på succes
Fra den 9. - 19. maj afholdte Tivoli Faglige Dage for 4. - 6. klasse. Det blev en stor succes med over 11.000 skoleelever i Haven i løbet af de 10 dage. På åbningsdagen var formanden for Danmarks Lærerforeningen, Anders Bonde Christensen, inviteret ind til at prøve nogle af forsøgene, og han var ikke sen til at tage en tur i Rutschebanen med nogle af eleverne.

"Det at få nogle oplevelser i Tivoli som man kan bruge hjemme i klasselokalet bagefter er en rigtig stor inspiration for eleverne. Man bruger Haven aktivt med nogle opgaver som har stor faglig relevans, og når eleverne så kommer hjem i klasselokalet, så er det de her opgaver, som man arbejder videre med. Jeg tror, at det kan være en vigtig motivationsfaktor, der gør, at interessen bliver vakt hos flere elever. Så det her er et godt initiativ blandt mange andre," sagde Anders Bondo Christensen i et interview med Danmarks Lærerforenings web tv efter turen i Rutschebanen.

FOTO: Direktør Lars Liebst udførte forsøget: Hvad sker der med vandet i et glas vand under et fald på 73 meter fra forlystelsen Det gyldne Tårn

Særlig pris
I kraft af Tivolis samarbejde med DONG Energy er prisen 50,- kroner per elev inklusiv Turpas til alle forlystelser (frem til kl. 15.00). Faglige Dage foregår alle hverdage i tidsrummet kl. 11.00 - 15.00 fra den. 5. - 23. september.

Alle opgaver lever op til gældende krav fra Undervisningsministeriet.
Læs mere på www.tivoli.dk/fagligedage. Her kan du også finde alle opgaver i oversigtsform.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire