Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/09-11   -   Pressemeddelelse

Og Rasmus Klump Prisen går til...

Fest, farver, sang og musik i børnehøjde danner rammerne for uddelingen af Rasmus Klump Prisen 2011, søndag d. 18. september kl. 13.00 på Plænen i Tivoli. Prisen på 25.000 kr. uddeles i forbindelse med en søndagskoncert med Ole Kibsgaard og hans band, der sammen med Rasmus Klump og venner skal underholde med børnehits og sanglege.

Rasmus Klump Prisen uddeles af Egmont til en person eller organisation, der gennem sit virke har levet op til filosofien i Rasmus Klumps historier om venskab og trofasthed, og som derved har været et godt eksempel for danskerne. Selve prisen består ud over æren af en check på 25.000 kr., der går til det gode formål, som vinderen repræsenterer.

Kronprinsesse Mary modtager i 2009
Seneste prismodtager var HKH Kronprinsesse Mary for Mary Fondens anti-mobbekampagne - tidligere modtagere tæller blandt andet Michael Laudrup, Red Barnet, Sigurd Barrett, Danske Hospitalsklovne og Bamse fra DR1.

I 2010 åbnede Rasmus Klumps Verden på 1300 m2 og 40 aktiviteter i Tivoli med stor succes blandt Havens yngre gæster. I løbet af sommeren 2011 har Tivoli været vært for 15 søndagskoncerter på Plænen og 21 balletforestillinger i Pantomimeteatret med den populære bjørn og hans venner.

Tip
Vinderen af prisen er også i år en højt profileret person eller organisation. Kom og overvær den prestigefyldte prisoverrækkelse og tal med vinderen umiddelbart efter ceremonien.
Presseinformation med flere oplysninger om vinderen udsendes primo uge 37.
HKH Kronprinsesse Mary har ikke meldt sin ankomst til prisoverrækkelsen!

Mere Info
Kontakt Presse og kommunikationskonsulent Nanna Lindhardt fra Egmont mob 30 70 72 28/ nli@egmont.com eller presseansvarlig Torben Plank tpl@tivoli.dk

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire