Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-11   -   Pressemeddelelse

Tivoli efterlyser kæmpe græskar

Hvis du ligger inde med et græskar, der på trods af den historisk våde sommer har vokset sig gigantisk stort, så er det måske dit græskar der løber med titlen som Danmarks største græskar 2011. DM i kæmpegræskar2011 finder sted i skolernes efterårsferie i Tivoli i København d. 15. oktober fra kl. 11:00.

Sidste år kunne Poul Sørensen fra Snedsted i Thy fejre sejren med et græskar på hele 260,9 kilo. Om det bliver overgået i år vil dagen vise, men synet af de store græskar er respektindgydende og de er på få år blevet et større tilløbsstykke i Haven.

Bliver der sat Danmarksrekord?
Nogle af Danmarks ypperste kæmpegræskar avlere fra hele Danmark kommer til Tivoli for at dyste om, hvem der i år har kunnet fremavle årets største græskar. Tilbage i 2008 løb Erik Lund af med sejren og æren af, at have fremelsket et græskar på 335 kilo, hvilket stadig er gældende danmarksrekord i Danmark. De mange deltagende græskar bliver vejet og udstillet ved boblespringvandet foran NIMB.

Hvis du har et konkurrencedygtigt kæmpegræskar, så tilmeld dig DM for kæmpegræskar på www.xlg.dk hvor du kan læse om konkurrencebetingelserne. Du kan bl.a. vinde et ophold på Tivoli Hotel samt 4 billetter til musicalen "ELSK MIG I NAT X-MAS, der får repremiere i Tivolis Koncertsal den 11. november 2011. Der er også præmie til anden og tredje pladsen. Sidste frist for tilmelding er den 3. oktober 2011.

Tilmeld dig!
Hvis dit græskar kvalificerer sig til konkurrencen betaler Tivoli brooverfarten samt 500 kr. til benzin. Tivoli forbeholder sig dog retten til at begrænse antallet. Se regler for deltagelse og tilmelding på www.xlg.dk eller kontakt Erik Lund på el@xlg.dk

Foto tekst:
En stolt Poul Sørensen fra Snedsted Thy fejrer sejren med et græskar på 260,9 kilo. Foto er taget af Torben Plank

Præmier til de 3 bedst placerede:
1. Præmie - Ophold på Tivoli Hotel 2 nætter for 4 personer. 4 billetter til musicalen Elsk mig i nat X-mas. Entré til Tivoli, turpas, Titanic og akvariet for 4 personer. Samt gavekort til Woodhouse på 1000 kr.
2. Præmie - 4x entré, turpas, Titanic og akvariet samt gavekort til Woodhouse på 1000 kr.
3. Præmie - 4x entré, turpas, og akvariet samt gavekort til Woodhause på 1000 kr.

Alle deltagerne vil få udleveret 7 entrébilletter og 7 turpas, så familien kan komme med i Tivoli og overværer konkurrencen den 15. oktober 2011.

I 2010 deltog følgende og I er velkommen til at kontakte dem:

1. Poul Sørensen - Lunegårdsvej 7 - 7752 - Snedsted Thy - 61 76 16 45 - 260,9 kilo
2. Hanne & Lasse Kolding - Slagelse Landevej 4 - 4200 - Slagelse - 40 19 24 14 - 186,1 kilo
3. Erik Lund - Ladagervej 15 - 4623 - Lille Skensved - 20787322 - 148,1 kilo
4. Martin Mikkelsen - Lillevangsvej 59 - 3520 - Farum - 26730985 - 134,1 kilo
5. Tue Toft - Tornmarksvej 71 - 5491 - Blommenslyst - 22256110 - 126,2 kilo
6. Inger Kjædegaard - Gl. Kvorupvej 18 - 9490 - Pandrup - 28307627 - 104,3 kilo

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire