Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-11   -   Pressemeddelelse

Kostbare Titanic-effekter vurderes i efterårsferien

Tirsdag den 18. oktober får gæsterne en ekstra oplevelse, når de besøger "Titanic - The Exhibition" i H.C. Andersen Slottet i Tivoli. Udover adgang til selve udstillingen om den berømte skibskatastrofe, vil Titanic-eksperten Claes-Göran Wetterholm vurdere værdien af det danske lommeur, en Titanic billet og andre effekter der har relation til Titanic. Gæsterne får også et foredrag ved søfartseksperten Thomas Nørgaard Olesen, der fortæller om redningsaktionen på Titanic den skæbnesvangre nat. Den internationale udstilling om Titanic byder også på nye sjældne Titanic genstande.

Vurderingsdag
Siden udstillingen åbnede i H. C. Andersen Slottet, er der løbende dukket flere effekter op, der har en relation til de danske passagerer, som var ombord på Titanic. Alle disse effekter har bidraget til at lave en særlig sektion i udstillingen, der fortæller historien om de danske skæbner om bord. Den 18. oktober vil historiker og Titanic-ekspert Claes-Göran Wetterholm ligeledes vurdere værdien af tingene fra den danske sektion. Det tæller blandt andet et ur, der lå i lommen på Hans Christian Givard, da hans lig blev bjærget i det iskolde vand efter ulykken, en underskrevet bevilling der udnævner Hans Henrik Clausen til dansk generalagent for Titanic og billeder af de to overlevende danskere Jenny Hansen og Karla Andersen. Men der er mere på vej. Steen Grundtvig har gennem 50 år angiveligt haft en ægte billet til Titanic liggende i sin samling af sjældne ting. Han har sagt ja til at udlåne billetten til udstillingen. Hvis billetten til Titanic er ægte kan den indbringe en ufattelig mængde penge. Sjældne effekter fra Titanic er tidligere blevet solgt for helt op til 1,5 mio. kr. på auktioner i London. Claes-Göran Wetterholm vil også fortælle nyt om og betydningen af den værdifulde halskæde der blev stjålet fra udstillingen i september.

Fri adgang til foredrag 18. oktober
Da vandet lukkede sig over Titanic om natten den 15. april 1912, var langt fra alle kommet i redningsbådene, og i den iskolde nat var overlevelsesmulighederne små. Heldigvis var der hjælp på vej, for en række skibe i nærheden havde modtaget nødsignaler fra Titanic og sejlede for fuld damp mod katastrofestedet. Et af de skibe, der ilede til hjælp, var det danskejede skib Birma. Nu fortæller søfartseksperten Thomas Nørgaard Olesen historien, om den historiske redningsaktion i et foredrag i Tivoli. Foredraget varer cirka 40 minutter og starter kl. 17:30 den 18. oktober. Det er en god idé at købe billet i god tid, da der kun er plads til 100 under foredraget.

Titanic scoop
I forbindelse med efterårsferien er det lykkedes Musealia ejerne af udstillingen at gøre et scoop. De har fået fat i et meget sjældent bordplaceringskort fra Titanic. Kortet blev fundet på svensk-amerikaneren Malkolm Joakim Johnsson lig, da han blev bjærget efter forliset. Viden om kortet er meget begrænset, og der er kun kendskab til to andre lignende kort. Et indehaves af Titanic Society i USA og et i Norge. Kortet anses som en af de sjældneste og dyrebareste ting fra Titanic.

Entré til udstillingen "Titanic - The Exhibition" koster 95,- kr. (75,- kr. med Tivoli årskort). Den 18. oktober inkluderer entréen adgang til vurderingsdagen og foredraget.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire