Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/11-11   -   Pressemeddelelse

Ny Dracula efterlyses!

Mastodonterne og Tivoli søger skuespillere til verdenspremieren på musicalen Dracula i Tivoli. Når teatergruppen Mastodonterne i 2012 går på scenen i Koncertsalen i Tivoli, bliver det med en uropførelse af Bram Stokers udødelige fortælling om vampyren Grev Dracula. Audition til musicalen foregår nu på lørdag og søndag i Tivoli. Både rollen som Grev Dracula, og alle de andre roller skal besættes i den åbne audition.

Forestillingen er aldrig set før - musikken er aldrig hørt før. Og det er derfor med stor glæde, store forventninger og en vis portion spænding, at Mastodonterne i 2012 kan byde velkommen til den fængende historie om Dracula.

"Dracula" er kærlighedshistorien om en ung prins, som mister alt han har kært, og lever i mørket som den onde Grev Dracula. Han har påkaldt sig alle onde magter og finder sin næring ved at drikke blod fra mennesker. Blodet giver ham liv, og gennem 400 år har han levet i smerte, indtil han pludselig finder kærligheden igen. Den unge kvinde Mina, har en slående lighed med Draculas gamle kærlighed, som han dengang mistede, og han oplever, at der stadig er et menneske gemt i al hans ondskab.

Invitation til audition
Stykket byder på en masse flotte scener og mange spændende personer som tilsammen fortæller en smuk, uhyggelig og gribende historie. Audition til Dracula foregår fredag og lørdag d. 19. og 20. november mellem 10 - 17 i Lumbye salen i Tivoli, hvor alle roller er åbne for audition. Hvis man har lyst til at gå til audition, er det dog et krav, at man er fyldt 17 år. Det er muligt at læse mere om audition til Dracula på hjemmesiden www.draculamusical.dk. Det er ulønnet at medvirke i Mastodonternes opsætning. Pressen er velkommen!

Internet:
www.draculamusical.dk
www.facebook.com/draculamusicalen
www.facebook.com/mastopower

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire