Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/03-12   -   Pressemeddelelse

Årets Fredagsrock Program er klar

For 16. år i træk løfter Tivoli nu sløret for årets Fredagsrockprogram og bruger anledningen til at skrue op for rock, pop og indie-gearet, så gæsterne får et program, der tæller navne som svenske The Cardigans, australske Wolfmother til Malk De Koijn, der har klassikerstatus i dansk hiphop. Rockpjerrot springer ud som konferencier og første opgave blandt de 24 koncerter bliver at varme gæsterne op fredag den 13. april, før The Storm går på scenen.

Fredagsrock blev besøgt af 370.000 gæster i 2011, hvilket var en fremgang i forhold til året før. Årets program byder derfor igen på mange musikalske oplevelser med yngre danske bands og solister på Plænen i Tivoli. Gæsterne kan se frem til sommernætter og pop med Medina, Oh Land og Aura, der på hver deres måde står over for internationale gennembrud. Men også Magtens Korridorer, D-A-D og albumaktuelle Spleen United er garanter for rockoplevelser på deres felt.

Pop & rockikoner
De svenske popikoner The Cardigans, som denne sommer giver 5 koncerter i Europa har valgt at give den ene eksklusivt i Tivoli, hvor de opfører albummet "Gran Turismo." Kim Larsen & Kjukken optræder i Tivoli for første gang siden 2004 og med det australske band Wolfmother har gæsterne sikret sig en klassisk rockkoncert. Kashmir og Tim Christensen kan også se frem til tusindvis af jublende fans, når de trakterer dem med deres velsmurte sange hjemmebanen i København.

Hold-øje-med-navne
Rasmus Walter, Ulige Numre, Mike Sheridan, indie-bandet WhoMadeWho og stortalentet Freja Loeb er alle navne med stærkt voksende fanskarer. Et godt tip er at holde et vågent øje med de mindre navne som optræder. Turboweekend der i år spiller til Fredagsrock var f.eks. hyret som opvarmning tilbage i 2008. De og de mange andre på årets program sætter utvivlsomt deres musikalske fingeraftryk på den danske musikscene i 2012.

Direktør for ROSA Dansk Rock Samråd og SPOT Festivalen Gunnar K Madsen siger:
"Fredagsrock i Tivoli er en institution i dansk rockmusik på lige fod med de Grønne Koncerter og Danmarks Smukkeste Festival og flere andre folkelige koncertscener i Danmark. Fredagsrock har sikret København og Havens gæster adgang til et bredt repertoire af de bedste bands og solister fra ind-og udland. Tivoli har gennem årene også givet plads til nyere bands - der med en optræden i Tivoli kunne træde et trin længere frem i udviklingen. Jeg håber, at Tivoli fortsat vil præsentere sig selv og sit publikum for et samlet repertoire - der kan underholde de mange - men også fortsat udfordre musikkens vaner!"

Programchef i Tivoli Rune Erbs Ledet siger:
"Efter 15 år med Fredagsrock, er det jo blevet en mindre supertanker, som man ikke bare kan ændre kursen på. Det er heller ikke mit mål at ændre retning, men Københavns ukronede open air nationalscene, skal også have mod til at begive sig ud på nyt vand. Vi har et ansvar for på den ene side at favne bredt og på den anden side påtage os ansvar for såvel vækstlag som nichegenrer. I år har det også være et mål at få mere rock ind i Haven igen, samt gøre plads til de mere dance event betonede projekter som Mike Sheridan".

FREDAGSROCK PROGRAM TIVOLI 2012

APRIL
13. The Storm
20. Fredagsrock Festival: Freja Loeb, Ulige Numre m.fl.
27. Turboweekend

MAJ
4. Alphabeat
11. Medina
18. Joey Moe
25. Magtens Korridorer

JUNI
1. D-A-D
8. The Cardigans (S) plays Gran Turismo
15. Kashmir
22. Wolfmother (AUS)
29. Kim Larsen & Kjukken

JULI
6. Kind Of Blue feat. Jesse Davis, Flavio Boltro, m.fl.
13. Rasmus Walter + A Friend In London
20. Oh Land
27. Wafande + Kaka

AUGUST
3. Timbuktu (S)
10. Tim Christensen
17. Aura Dione
24. I Got You On Tape + WhoMadeWho
31. Kato

SEPTEMBER
7. Mike Sheridan
14. Spleen United
21. Malk De Koijn

Relevant information

http://www.fredagsrock.dk


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire