Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/05-12   -   Pressemeddelelse

På Slaget 12 tilbage i Tivoli efter 25 års fravær

På Slaget 12 kommer på et af deres sjældne besøg til København, hvor de optræder under åben himmel til TirsdagsTimen i Tivoli 15. maj kl. 19:30. På Slaget 12 blev tilbage i 1980érne sat på det musikalske Danmarks kort, da Ann-Mette Elten sang "Hjem til Århus" ind på samtlige af landets jukebokse. Når bandet med solide rødder i Århus går på scenen i Tivoli er det for deres vedkommende første gang siden 1987, at de har optrådt i Haven, så der er tale om lidt af et comeback.

Det bliver med et særligt akustisk set up med fem mand på scenen når På Slaget 12 går på scenen i Tivoli. Blandt de mange sange vil gæsterne kunne forvente herlige genhør med hits som bl.a. Ta' kæresten i hånden, Ude på det blå ocean og Hjem til Århus samt et udvalg af sange fra orkestrets fire Let's Dance albums. Derudover bydes der på fortolkninger af 50'ernes og 60'ernes refrainsange fra Ann-Mette Eltens soloalbums.

Udsigten til atter at skulle indtage Haven en maj aften er stor hos Ann-Mette Elten som siger;
"Det et er ikke så ofte vi optræder i selve København, så jeg ser frem til at skulle vender tilbage Tivoli, for når jeg står der og synger ud over plænen, vil jeg mindes den sommerdag for 25 år siden, hvor vi i Grøften fik overrakt en guldplade for 50.000 solgte eksemplarer af vores debutalbum. Det var stort for os at sælge så mange af vores første udgivelse, og det at få overrakt en guldplade i netop Tivoli gjorde oplevelsen endnu større. Gæsterne skal nok skal få de kendte hits og det bliver spændende for os, da det er første gang, vi er i København i en akustisk udgave".

Populærmusikkens nye scene i København
Med den nye Musikuge i Tivoli, hvor hver ugedag har fået sit tema på en fast scene på samme tidspunkt i hele sommersæsonen er det ambitionen at skabe trygge rammer, hvor også gæster, der ikke plejer at komme til koncerter, kan få musikoplevelser af høj kvalitet på en anderledes, hyggelig og let tilgængelig måde. Blandt de nye tiltag finder man TirsdagsTimen på Plænen, hvor der fra kl. 19:30 står stjernesolister og danske klassikere på repertoiret.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire