Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-12   -   Pressemeddelelse

Tivolis første chef var (også) komponist

Tivoli har været en tur i arkiverne og har fundet noderne til et stykke musik, som med meget stor sandsynlighed er skrevet af Tivolis grundlægger, Georg Carstensen (1812-1857). Man kan høre musikken, når Tivoli-Garden 31. august hylder Georg Carstensen, der i år ville være fyldt 200 år.

Chef for Tivoli-Garden, Sven Hansen Heidelberg, siger:
"De fleste kender Georg Carstensen som en driftig forretningsmand, men at han også kunne komponere, kommer sikkert bag på mange. Ikke desto mindre har vi fundet noderne til et stykke musik, som med meget stor sandsynlighed er skrevet af Carstensen, formentlig med god hjælp fra musikchef H.C. Lumbye!"

Tivolis grundlægger og første chef, Georg Carstensen (1812-1857), havde skjulte talenter inden for musikken.

Vil man høre Georg Carstensens komposition, "Sommer-Casino", har man lejlighed til det fredag 31. august 2012 kl. 19.30, hvor Tivoli-Garden giver koncert i Tivolis koncertsal i anledning af 200-året for Carstensens fødsel.

Sven Hansen Heidelberg fortsætter:
"Georg Carstensen satte musiklivet i Tivoli højt, og det er takket være ham, at vi i dag har Tivoli-Garden, Danmarks bedste musikskole. Vi glæder os meget til at fejre Carstensens 200-års fødselsdag 31. august med en festlig koncert, hvor vi meget passende har "Sommer-Casino" på programmet."

Foruden Georg Carstensens "Sommer-Casino" byder Tivoli-Gardens koncert på musik af bl.a. Carl Nielsen, Vincenzo Bellini og H.C. Lumbye. Koncerten er gratis for Tivolis Årskortholdere, mens havens øvrige gæster kan købe sig adgang i døren til Koncertsalen for 50 kr.

FIND MERE INFORMATION...

Georg Carstensen og Tivolis arrangementer i anledning af hans 200-års fødselsdag
Se venligst vedhæftede pressemeddelelse, "200-års dag for Georg Carstensen".
Kontakt: Tivolis pressechef, Torben Plank, tpl@tivoli.dk / tlf. 22237440

Tivoli-Gardens koncert i Koncertsalen i Tivoli 31. august, pressefotos mv.
Se Koncertsalens hjemmeside, www.koncertsalen.tivoli.dk
Kontakt: PR Tivoli Festival, Erickae Cécile Sommerhill, ecs@tivoli.dk / tlf. 22237413

Tivoli-Garden - Danmarks bedste musikskole
Se Tivolis hjemmeside: http://www.tivoli.dk/composite-4555.htm
Kontakt: Chef for Tivoli-Garden, Sven Hansen Heidelberg, shh@tivoli.dk / tlf. 22237360

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire