Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/01-13   -   Pressemeddelelse

Hundredvis af forslag tikker ind til hvad ny vild forlystelse skal hedde i Tivoli

Skal den nye Air Race forlystelsesnyhed i Tivoli, hvor centrifugalkræfter af styrken 4G slippes løs døbes Banditten, Tordenfuglen, Edderkoppen, Rudtossen, Galaxen, slynglen eller hvad med Psykosen? Fantasien har fået totalt frit spil og radiostationen The Voice har modtaget hundredvis af navneforslag til den nye forlystelse som pt. opføres i Det muntre Hjørne i Tivoli. Den der finder på navnet får sit eget navn på forlystelsen og belønnes med en rejse for to til Coney Island i New York, hvor der står en tvilling til forlystelsen som opføres i Tivoli.

Navnekonkurrencen fortsætter mandag fra kl. 07:40 til og med fredag den 25. januar, hvor navnet på Danmarks vildeste forlystelse bliver afsløret af værterne Benedicte Balling og Jakob Maarup i programmet "Vågn Op! med The Voice."

Det nye forlystelsesområde, hvor den vilde forlystelse får selskab af to andre forlystelser får premiere, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 11. april kl. 11:00.

Hvordan deltager man
Lytterne sender en sms med teksten GULDKORT mellemrum sat et bud på et navn til 1999. Det koster 2 kr. + takst. Hver dag kl. 7.40, 11.40 og 16.40 udvælger Voice et indsendt navn, hvorefter værterne ringer deltageren op og smider navnet i dagspuljen. Kl. 17.30 vælger Chriz/The Voice Dagens Navn blandt dagens tre bud. Dagens navn går videre til finalefredagen og dagens vinder får et Guldkort til Tivoli.

For dig der vil vide mere om forlystelsen
Air Race Forlystelsen som The Voice-lytterne kan navngive, er den suveræn vildeste af de i alt tre nye forlystelser, som gæsterne kan se frem til i Det muntre Hjørne i Tivoli i 2013. Der er tale om den halsbrækkende forlystelse, hvor man stiger om bord i kæmpeørne, og centrifugalkræfter af styrken 4G slippes løs. Afhængigt af de forprogrammerede ture vil man få oplevelsen af at opleve verden på hovedet mere end i nogen anden forlystelse før set i Danmark. Forlystelsen findes bl.a. i New York på Coney Island, men designes specielt til Tivoli.

Forlystelsen er navnløs indtil kreative The Voice-lyttere har fundet frem til navnet, men sikkert er det, at sikkerhedsselen skal spændes, for med den solide centrifugalkraft rotationer, appellerer forlystelsen til hele følelsesregistret fra gys, grin til hviin. Den nye vilde forlystelse vil komme til at stå i et område, der tager afsæt i et Tycho Brahe univers. Se film af det nye muntre Hjørne http://www.youtube.com/watch?v=3vZHp8Vm_8U

Hvad vinder man
I hele perioden bliver dagens bedste forslag belønnet med Guldkort til Tivoli. Og til den der finder på det endelige navn til den vilde forlystelse bliver belønnet med en fire dages rejse for to til New York inkl. fly/hotel samt adgang og transport. Udover at den dygtige der finder frem til navnet på den nye forlystelse og får en rejse, så bliver vinderens navn også sat på et messingskilt på forlystelsen, så det vil stå til evig tid. Hvis der er flere som har forslået samme navn bliver der lodtrækning og vinderen skal være over 18 år

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire