Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/02-13   -   Pressemeddelelse

Glassalen Live tager hul på ny sæson på fredag

Glassalen Live gør klar til at slå dørene op til endnu en stærk sæson i 2013 med masser af musik på plakaten. Der er blevet skruet op for antallet af koncerter og sæsonen udvides, så der bydes på masser af musik året rundt i Glassalen. Publikum kan bl.a. se frem til navne som Sys Bjerre, Caroline Henderson og Tim Christensen. Første mand på den intime scene i Glassalen er Joey Moe, der sætter sæsonen i gang fredag den 1. marts kl. 19.30.

Glassalen Live slog for alvor tonen an i 2012, hvor der blev budt på store musikalske oplevelser med kunstnere, der i den grad kom ud over scenekanten på spillestedet midt i Tivoli. Fx bød Medina på en akustisk intimkoncert og Outlandish fik publikum op af stolerækkerne, begge koncerter spillede for fulde huse. I den kommende sæson kan publikum se frem til endnu mere musik på programmet i Glassalen.

Tivolis programchef Rune Erbs Ledet fortæller om Glassalen Live 2013:
"Efter andet år med rock- og popmusik i den historiske sal, må vi konstatere at Glassalen er fænomenal til rytmisk musik, og eftersom vi kom ud af 2012 sæsonen med et flot overskud, har vi besluttet at finde flere datoer til Glassalen Live i 2013, og med endnu flere interessante kunstnere, der gerne vil tage udfordringen op med salen."

Store musikalske oplevelser i vente
Med sin unikke konstruktion, kan Glassalen noget helt særligt som spillested. Der er højt til loftet med tætte stolerækker og oplevelsen af at sidde tæt på scenekanten og de udøvende kunstnere på scenen. Det giver intimitet og nærhed mellem artist og publikum, og udfordrer kunstnerne til at tænke i nye baner, når de indtager scenen i Glassalen. Se hele programmet for de koncerter, der indtil nu er offentliggjort for Glassalen Live 2013 nedenfor.

Program Glassalen Live 2013
01.03.2013: Joey Moe
07.03.2013: Big Fat Snake - One Night of Sin
08.03.2013: Lis Sørensen
09.03.2013: Outlandish
15.03.2013: Sys Bjerre
05.04.2013: Mike Andersen
06.04.2013: Rasmus Nøhr
12.04.2013: Caroline Henderson
11.05.2013: Max Raabe & Palast Orchester
16.05.2013 Tim Christensen - med Tracey Bonham & Mike Viola
12.09.2013: Michael Falch
19.09.2013: Peter A.G.
20.09.2013: Teitur

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire