Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-13   -   Pressemeddelelse

Tycho Brahes Himmelglobus monteret på ny super forlystelse i Tivoli

Tycho Brahes billedskønne Himmelglobus blev i dag fredag kl. 12:07 med kran hejst på plads og boltret fast på Tivolis kommende superforlystelse Aquila. I 20 meters højde blev den blå globus i høj sol med millimeters præcision spændt fast og udgør dermed hjertet af forlystelsesnyheden. Bagefter blev den vellykkede operation fejret med røde pølser, da det samtidig blev startskuddet til rejsegilde.

Aquila er den vildeste af i alt tre nye forlystelser, som skal stå klar til gæsterne i en stærk revitaliseret udgave af Det muntre Hjørne den 11. april, hvor Tivoli slår dørene op for en ny sæson. Her tages der hul på et nyt 1200 m2 stort område med afsæt i et Tycho Brahe-univers med renæssanceinspirerede Københavnerhuse.

Forsøg med menneskeattrapper på vej
Snart bliver sidste skrue spændt fast, så de første testture og forsøg med menneskeattrapper kan gå i gang. Med plads til 24 personer fordelt i seks ørnehoveder svinger Aquila sig op i høj hastighed med en centrifugalkraft svarende til 4G. Det er første gang siden 2009, at Tivoli bygger en så vild forlystelse.
Første testtur med mennesker om bord bliver den 5. april 2013.

Årets 3 forlystelsesnyheder indvies officielt 11. april
De mindre børn og tweens kan se frem til nye sug i maven. De får et Droptower, hvor de hæves op i "Stjernetårnet", før de dumpes ned med stor fart, samt "Den lille Drage", hvor de selv bestemmer, hvor højt de vil op i luften. Aquila bliver dog årets manddomsprøve for vovehalse, hvor gæsterne stiger om bord og centrifugalkræfter af styrken 4G slippes løs. Forlystelsen findes bl.a. i New York på Coney Island, men designes specielt til Tivoli.

Hvis du vil gøre brug af levende billeder, så klik på vores link og så kan du selv redigere indslag til redaktionel brug
(http://www.youtube.com/watch?v=UNHDdnZOyt0&feature=youtu.be) (NB film er uden lyd) Optaget af Caroline Clante

Fakta om Aquila årets forlystelse:
Type: Air Race som er vild forlystelse med appel til unge
Producent: Zamperla
Hvordan foregår turen: Centrifugalkræften slippes løs og man spinner rundt i stor fart i forskellige retninger
Antal fugle: 8
Top hastighed: 20 omdrejninger pr. minut samt centerrotation 6 pr. minut
Hvor mange gæster pr. time: 480
G kraft: 4G
Hvem kan bruge den: Vovehalse med sans for dramatik

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire