Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/04-13   -   Pressemeddelelse

Tivoli efterlyser Danmarks flotteste jukebox

Snart går tæppet til teaterkoncerten 'Jukebox' - en hyldest til Bent Fabricius-Bjerre. Tivoli leder derfor med lys og lygte efter Danmarks flotteste, fysiske jukebox til forestillingen. Så har du en funklende jukebox stående i kælderen eller i dit festlokale - så er der måske en stor Tivoli-tur på vej til dig!

Tirsdag den 28. maj er der Tivoli-premiere på teaterkoncerten 'Jukebox'. En stor hyldest til Bent Fabricius-Bjerre og hans mange sange gennem 50 år. I den forbindelse leder Tivoli efter den flotteste jukebox i Danmark, som skal medvirke før de to akter i teaterkoncerten.

Det bliver Bent Fabricius-Bjerre selv, der vil udvælge de tre flotteste jukeboxe, og dernæst er det op til brugerne på Facebook at afgøre, hvilken der er den flotteste. Som tak for lån inviterer Tivoli på en ægte Tivoli-tur for fire personer med middag på Nimb Brasserie, Turpas og naturligvis billetter til forestillingen lørdag den 1. juni 2013.

Om Jukebox
Når man åbner Bent Fabricius-Bjerres katalog af kompositioner, er det som at læse en encyklopædi over de sidste 60 års danske populærmusik. Der er alle de store klassikere, som vi ved, vi kender - Matador, Olsen Banden, Alley Cat - for blot at nævne et par stykker. Når man graver videre, finder man ud af, at Bent Fabricius-Bjerres musik rækker meget længere ud end det.

Det er dette enorme bagkatalog og Fabricius-Bjerres på én gang enkle melodik og samtidig komplekse sjælelige afspejling, der nu bliver mulighed for at opleve i Tivoli i København, når vi sammen med Fredericia Teater til sommer har Tivoli-premiere på teaterkoncerten Jukebox i Glassalen.

Gennem 24 numre - alle ny-arrangeret til stort orkester og i en lækker visuel ramme - bydes der på et overflødighedshorn af sange fra vores fælles kulturarv sunget og fortolket af nogle af landets nye og dygtigste musicalstjerner.

Sådan deltager du:
Send et billede eller flere til: press@tivoli.dk
Husk at skrive navn, adresse, mailadresse og telefonnummer.
Tivoli betaler transport af jukebox til og fra hjemmeadresse.

Præmie: 4 x Entré til Tivoli / 4 x Turpas / 4 x forret, hovedret, vin, vand og kaffe på Nimb Brasserie / 4 x billetter til Jukebox i Glassalen (personlig transport til og fra Tivoli sker for egen regning)

Hvornår: Lørdag den 1. juni (præmien kan ikke ændres til anden dato eller ombyttes til kontanter)


Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire