Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/04-13   -   Pressemeddelelse

Hvinende popbrag på Plænen

Fredag aften i Tivoli bliver med hele tre navne på plakaten; Rasmus Thude, NOAH og Christopher deler scenen til Fredagsrock. Triple-koncert med nogle af tidens hotte navne, der nok især vil få pigehjerterne til at banke ekstra højt fredag aften. Popkometerne vil på skift indtage scenen og forvandle Tivoli til et forrygende popinferno. Det er første gang de tre navne er at finde på programmet til Fredagsrock, og popdebuten skydes af den 26. april kl. 22.00 i Tivoli.

"Jeg har været til mange Fredagsrockkoncerter i Tivoli og har altid håbet på det en dag måtte blive min tur. Jeg er sikker på det bliver en fantastisk aften og noget jeg har set frem til rigtig længe", fortæller Christopher i forbindelse med koncerten til Fredagsrock.

Amagerdrengen Christopher har ikke kun fanget Medinas hjerte, men også hele landets ungpigehjerter. Debuterede med "Against the Odds", og har senest modtaget Spotifys pris for årets mest innovative kunstner i forbindelse med udgivelsen af albummet "Colours".

En drøm for popduoen
De to unge hanløver Troels Gustavsen og Lasse Dyrholm aka NOAH igangsatte deres karriere på YouTube, hvor fansene hurtigt fik øjnene op for deres velklingende toner. Modtaget både guld- og platinplader for deres første singleudspil, og duoens debutalbum forventes på gaden i løbet af foråret. NOAH fortæller forud for koncerten i Tivoli:

"Vi glæder os super meget til at fyre den af med vores helt fantastiske band. Plænen er en af de smukkeste scener i Danmark, og vi har altid drømt om at stå der. Vi går derfor på scenen med ét formål - at gøre fredag den 26. april til den smukkeste forårsdag i Tivoli i år"

Thude i Tivoli
Det bliver popprinsen Rasmus Thude, der indleder fredag aften. Thude gjorde sig bemærket, da MTV troede hans nummer "Take You Down" var en ny skæring fra Justin Timberlake. Thude valgte Tivoli som location til optagelserne af sin seneste musikvideo og fortæller forud for koncerten i Tivoli:

"Det var en virkelig fed oplevelse at teame op med Tivoli i min musikvideo til - "Gider Dig Ikke Mer'" - det var en sjov dag! Open air koncerter er fantastiske - at være på plakaten til Fredagsrock er en drengedrøm!" Jeg skal have mit første Tivoli årskort første gang, jeg selv er på plakaten, det er sgu' da lidt blæret"


Popparade på Plænen
Med selvsikker popattitude og overbevisende hitlevering har både Rasmus Thude, NOAH og Christopher strøget direkte ind på playlisterne. Skal man sikre sig en god plads foran scenen til popbraget gælder det om at komme i god tid i Tivoli fredag den 26. april kl. 22.00 på Plænen.

Næste koncert bliver til de melankolske toner fra Love Shop fredag den 3. maj kl. 22.00 på Plænen.

Se mere på: www.fredagsrock.dk

Se Rasmus Thude i Tivoli: "Gider Dig Ikke Mer'"

Musikugen uge 17:
22.04 19:00 - 20.00 Asynje spiller Nordisk folktronica på Harmonipavillonen til MundoMandag
23.04 16:30 - 18.00 Lumbye & Strauss med Tivolis Promenadeorkester spiller TirsdagsTimen op
24.04: 19:00 - 20.00 Rune Funch tager guitaren og venner med på Harmonipavillonen til OnsdagsSelskabet
25.04: 19.00 - 19.30 Marc KD Karrierekanon-darling fyrer den af på Tivolis nye glasscene Pop-upTorsdag
26.04: 22.00 - 23.30 Popbrag med Rasmus Thude, NOAH & Christopher til Fredagsrock
27.04: 22:00 - 23.30 Elvis i skikkelse af Lars Herlow med Tivolis Big Band og korpiger
28.04: 12:00 - 19.00 Ole Kibsgaard spiller op til fællessang med bl.a. Harlekin, Columbine og Pjerrot på Plænen

Fredagsrock afvikles i perioden fra 12. april til og med 20. september. Alle koncerter begynder kl. 22:00 og er gratis for Havens gæster. Med et årskort, som giver fri adgang til Tivoli, bliver prisen pr. koncert 11,66 kr. Entré til Tivoli indtil kl. 20:00 koster 95 kr. Efter kl. 20:00 koster det 135 kr. Et årskort koster 280 kr. Der er fredagsbar mellem 19:00 og 20:00, hvor der kan købes øl for 15 kr. i Plænebarerne. Gode kulturoplevelser koster penge. Derfor er Tivoli særligt glad for, at Royal Beer igen i år har valgt at støtte Fredagsrock.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire