Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-13   -   Pressemeddelelse

Nye navne erobrer Fredagsrock Festival i Tivoli

Fredag 10. maj folder nogle af Danmarks nye talenter inden for dansk rock og pop sig ud i Tivoli, når endagsfestivalen FREDAGSROCK FESTIVAL skydes i gang. Programmet tæller navne som Benjamin Kissi, Freja Kirk, Stoffer & Maskinen m.fl. Det er andet år i træk, at Fredagsrock Festival løber af stablen. I år med endnu flere bands - både upcoming og de lidt mere etablerede pop- og rocknavne - fordelt på seks forskellige scener rundt om i Haven. Som noget nyt i år inddrages nogle af forlystelserne til spillesteder, så Tivolis gæster kan fx se frem til tætpakkede og intense koncerter i Radiobilerne. Programmet strækker sig over knap ti timer fra 14.30 og med sidste guitarriff kl. 24.00.

"Med Fredagsrock Festival vil vi være med til at støtte og skabe grobund for nye talenter, og samtidig udfordre det konventionelle festival set-up. Fx ved at rykke scenerne til nogle af forlystelserne rundt om i Haven som den indendørs legeplads i Skærsilden. Rummet omkring musikken får dermed en betydelig rolle for koncertoplevelsen", fortæller Programchef Rune Erbs Ledet forud for Fredagsrock Festival 2013.

Skæve koncertoplevelser
Sidste år søsatte Tivoli Fredagsrock Festival og i år udvides succesen med i alt 32 kunstnere og bands og nye venues på den knap ti timer lange live-festival. Musikken rykker ud i Haven og omdanner to af forlystelserne til nye scener. Udover Radiobilerne omdannes Skærsilden også til en ny venue. Og bliver bogstavelig talt til en skæv scene med højt til loftet, hvor bl.a. Veto og The Floor Is Made of Lava folder sig ud helt tæt på publikum. De to nye scener giver en unik mulighed for en anderledes musikoplevelse.

Årets navne til Fredagsrock Festival
Djämes Braun, Barbara Moleko, Stoffer & Maskinen, Veto, Floor Is Made Of Lava , So-So Echo, The Broken Beats, Bottled in England, Slowolf, Odd Collection, Kostcirkeln, Jetsi Kain, Death By Unga Bunga (NO), Vintertur, 4 Guys From The Future, , Freja Kirk, YouYouYou, The White Album, Schultz and forever, Mother Lewinsky, Baby In Vain, Complicated Universal Cum, Kamilia Amélie, Kaliber, Young, TopGunn, Benjamin Kissi, Broke, The Youth, The Awesome Welles, Beastie Respond og The Strips (sidstnævnte er i samarbejde med Musikskoledage i Tivoli).

Se mere på: www.fredagsrock.dk

Fakta om Fredagsrock Festival
- Tivoli samarbejder i år med Royal Unibrew og Tak Rock om at lave Tivoli Fredagsrock Festival.
- Tivoli har i år udvidet Fredagsrock Festival med to nye scener. Der vil i alt være seks scener, Plænen, Glassalen, Harmonipavillonen, Radiobilerne, Skærsilden og Balanchine (på toppen af Tivolis Koncertsal)
- Der spiller 32 kunstnere i den 9,5 timer lange festival i tidsrummet fra kl. 14.30-24.00
- Royal Unibrew og Tak Rock har sammen med VETO og The Floor Is Made Of Lava udvalgt fire upcoming rockbands til at spille i Skærsilden, hvor netop VETO og The Floor Is Made Of Lava desuden også giver en minikoncert.
- Der er Happy Hour mellem 15.00-16.00 og igen fra kl.19.00-20.00, hvor der kan købes øl for 15 kr.
- Se hele programmet, spilletider og spillesteder på www.fredagsrock.dk

Journalisttip:
Fredagsrock Festival er en god mulighed for at anmelde de næste store stjerner og tage et kig på vækstlaget i den danske pop- og rockbranche.

Fredagsrock afvikles i perioden fra 12. april til og med 20. september. Med et årskort, som giver fri adgang til Tivoli, bliver prisen pr. koncert 11,66 kr. Entré til Tivoli indtil kl. 20:00 koster 95 kr. Efter kl. 20:00 koster det 135 kr. Et årskort koster 280 kr. Gode kulturoplevelser koster penge. Derfor er Tivoli særligt glad for, at Royal Beer igen i år har valgt at støtte Fredagsrock.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire