Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/06-13   -   Pressemeddelelse

Private aflyser Fredagsrock - men Kashmir er på

Det er med stor beklagelse, at Private har set sig nødsaget til at aflyse koncerten til Fredagsrock nu på fredag den 7. juni. Siden har Tivoli sat alt ind på at finde et alternativ til koncerten med Private, og kan nu afsløre, at det i stedet bliver Kashmir, der går på scenen til Fredagsrock fredag aften i Tivoli. De danske albumaktuelle rockdrenge er sprunget til med kort varsel, og det bliver til en gedigen aften i rockens tegn med Kashmir på scenen. Koncerten i Tivoli bliver i øvrigt startskuddet til Kashmirs Danmarkstour.

Årsagen til Privates aflysning af koncerten i Tivoli skyldes uforudsete problemer med at færdiggøre produktionen til koncerten.

Thomas Troelsen fortæller i den forbindelse:
"Det er rigtig ærgerligt, jeg havde glædet mig meget til koncerten og min første optræden i rigtig lang tid. Men vi kommer igen på et andet tidspunkt", fortæller Thomas Troelsen i forbindelse med aflysningen af fredagens koncert.

Potent rock
Tivoli har haft fornøjelsen af Kashmir tidligere. Sidste år stod de i Haven foran et højstemt publikum, hvor bandet spillede sig gennem sommeraftenen til tonerne af de mange hits fra succesalbummet The Good Life. Når de træder op scenen i Tivoli fredag aften vil det ske med en iørefaldende blanding af nye såvel som ældre sange fra deres imponerende bagkatalog.

Udover numre fra den anmelderroste plade "E.A.R.", der fik flotte anmeldelser med på vejen, bl.a. kvitterede Gaffa med fem stjerner, kan man også få genhør med hits fra et imponerende bagkatalog. Et katalog, der tæller numre som fx "Mom in Love and Daddy in Space", "The Aftermath", "Rocket Brothers" med mange flere.

Programchef Rune Erbs Ledet fortæller:
"Det er altid utrolig ærgerligt at måtte aflyse en koncert for både artist og venue, uanset årsagen. Heldigvis og med en del logistisk akrobatik, har Kashmir formået at træde til i 11. time. Med garanti for optimal koncertperformance og en ny fantastisk plade i bagagen, er jeg ikke bange for, at Kasper og co. nok skal fylde Plænen og lidt til med glade Fredagsrockgængere".

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire