Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-13   -   Pressemeddelelse

Sankt Hans Aften i selskab med Lene Siel og Tivoli forlystelser

"Vi elsker vort land men ved midsommer mest", sådan har Drachmanns vise fra 1885 lydt omkring Sankt Hans bålet ved Tivoli-Søen, så længe, at ingen kan huske hvornår det skete første gang. Bålet tændes 21:30 til tonerne af lurblæsere mens den lyse nat gavmildt fyldes med dufte fra frodige Geranier, candyfloss til solsortenes sang. Tivolis Promenadeorkester har allieret sig med Lene Siel, der varmer op med koncert kl. 20.30 på Plænen, hvorefter hun kommer ned til Tivoli Søen og synger Midsommervisen før heksene sendes til Bloksbjerg.

Lene Siel glæder sig til at synge Midsommervisen:
"Tivoli er et af de mest vidunderlige steder, jeg kender. Når man træder ind i Tivoli, går tiden i stå, og alle ens sanser bliver stimuleret. Jeg har utroligt mange musikalske minder herinde fra, og jeg ser meget frem til igen at skulle optræde med Tivolis Promenadeorkester. Jeg glæder mig også som et lille barn til at skulle synge Midsommervise, når bålet tændes på Tivoli-Søen. Det bliver stemningsfuldt".

I gamle dage var midsommernatten fyldt med magiske kræfter og Sankt Hans er med tiden blevet blandt sommerens vigtigste fester. Der findes da heller ikke noget mere dansk end lyse nætter, knitrende bål og fællessang tilsat fjerne forlystelses-hviiin. Ingen kan sige sig fri af den stærke midsommermagi, når man står i skæret fra Sankt Hans bålet. Mange har derfor gjort det til en tradition at møde op med madkurv i Tivoli for herefter at nyde en sommeraften med bål, mad og forlystelser. Gæsterne kan se frem til Tivolis 16-mands store promenadeorkester på Plænen, hvor solisten Lene Siel optræder med "Perhaps Love", "Fuglene", "Don't cry for me Argentina" og en række danske evergreens som fx "Jeg sætter min hat, som jeg vil".

Program
kl. 20.30 Tivolis Promenadeorkester med Lene Siel optræder på Plænen.
Kl. 21:30 Tivoli-Gardens lurblæsere spiller bålet i gang fra broen over Tivoli-Søen.
Kl. 21:35 Lene Siel synger Holger Drachmanns over 100 år gamle midsommervise.

Medbring gerne madkurv
Gæsterne kan komme tidligt og slå sig ned på græsområderne i Tivoli, hvor den medbragte madkurv frit kan nydes før bålet tændes. Alt fra de 3 nye forlystelser i Det muntre Hjørne med bl.a. årets supernyhed Aquila der sender gæsterne på en rejse med 4G til Linie 8 har åbent. Børn op til 8 år har gratis adgang til Haven.

Læs mere om Tivoli på www.tivoli.dk og download fotos under presse

Program for Sankt Hans Aften 2013
Haven:
11:00 - Tivoli åbner
12:00 - Søndagssjov med Rasmus Klump
13:00 + 15:00 + 16:00 +17:00 - Fiskefodring i Akvariefoyer
13:00 - 15:30 - Mød Rasmus Klump
14:00 - Koncert med Tivoli-Gardens Musikkorps på Plænen
15:45 + 17:00 + 17:45 - Mød Tivoli-Garden, Columbine, Harlekin og Pjerrot på Slotspladsen
16:00 + 18:00 - Tivoli parade gennem Haven
20:30 - Midsommerkoncert med Tivolis Promenadeorkester og Lene Siel på Plænen

Pantomimeteatret:
13:00 - Balletskole-forestillinger

Glassalen
14:00 + 16:00 - Familiemusicalen Rasmus Klump på eventyr

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire