Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/06-13   -   Pressemeddelelse

Tyvstart sommerferien med Suede i Tivoli

Om mindre end to dage indtager det legendariske britpop-band Suede den store scene i Tivoli. Fans kan se frem til genhør med hits som "So Young", "The Beautiful Ones" samt nye sange fra Suedes første album i over 10 år "Bloodsports". Det anbefales at komme i god tid til koncerten. Der vil blive opstillet storskærme, så også de bagerste kan følge med i, hvad der foregår på scenen. Det sker nu på torsdag den 27. juni kl. 22.00.

Der er lagt op til en magisk sommeraften på Plænen i Tivoli torsdag aften, når de britiske britpoper gæster Haven for første gang i løbet af deres mangeårige karriere. Bandet, der i den grad lagde hitlisterne ned, da britpop-bølgen for alvor ramte både de internationale og danske spillelister.

Højstemt fest på Plænen
Det vil være en god ide at komme i god tid forud for koncerten torsdag aften for at sikre sig en god plads til genhør med top-hits og nyt materiale fra bandet med den følsomme og potente rocklyd. Der vil blive opsat videoskærme, og koncerten vil kunne opleves fra Plænen og fra arealerne rundt om sceneområdet i Tivoli.

Solide genhør og nyt materiale
Med seneste albumudspil fra Suede blev bandets format endnu slået fast med syvtommersøm, og albummet fik fine anmeldelser med på vejen. Bl.a. skrev Gaffa om "Bloodsports": "Det er på mange måder imponerende, at Suede har kunnet holde fast i et musikalsk så snævert mandat, men de er den arketypiske britiske lyd af de tabte drømme, og den har alle dage været i høj kurs. Med lige dele goodwill, ihærdighed og træfsikre melodier virker Suede klar til endnu en tur i manegen".

Hvad: Suede på Plænen i Tivoli
Hvornår: 27. juni 2013 kl. 22.00
Pris: Gratis med årskort eller når almindelig entré til Tivoli er betalt

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire