Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/07-13   -   Pressemeddelelse

Cubanske cigarer til Fredagsrock

Imens rockfans holder til i smatten på Roskilde, og jazzfans holder til i byens klubber, forvandler Tivoli sig til et mini-Havana, når det cubanske band Juan de Marcos Afro-Cuban All Stars spiller til Fredagsrock den 5. juli klokken 22.00 på Plænen.

Med den verdenskendte musiker Juan de Marcos González i spidsen har det cubanske band vist, at der er langt mere i Cuba end bare cigarer og Fidel Castro. Før koncerten vil Plænen blive omdannet til et cubansk dansegulv, hvor der er mulighed for at få fyret nogle salsatrin af med professionelle salsaklubber. Det bliver en aften hofterne sent vil glemme, når et af verdens bedste latinamerikanske orkestre, og året sidste udenlandske navn, spiller til Fredagsrock.

Med bongotrommer og maracas forvandler Juan de Marcos Afro-Cuban All Stars Tivoli til et mini-Havana, når latinamerikanske salsarytmer flyder ud igennem højtalerene på Plænen til Fredagsrock den 5. juli.

Cubansk arv
Juan de Marcos Afro-Cuban All Stars har spillet cubanske rytmer siden 1990'erne, men bandet har ikke bestået af de samme medlemmer siden dengang. Juan de Marcos González har gjort bandet mere til en institution end et reelt band, der optager dygtige cubanske musikere, for både at holde den cubanske musik og niveauet oppe. Der har derfor løbende været udskiftninger igennem de sidste mange år, hvor bandet har været oppe på 60 medlemmer. Men når de går på scenen til Fredagsrock bliver det "kun" med 14 musikere på scenen.

Ketti Bueno Ferrer, leder af Salsa Vida udtaler i forbindelse med koncerten:
"Da Salsa Vida hørte, at Tivoli havde booket Afro-Cuban All Stars til at komme og spille på Plænen i Tivoli, ændrede vi samtlige ferieplaner. For det skulle vi helt sikkert være med til. Tivoli vil denne aften syde og boble af et livligt dansende publikum. Vi kommer talstærke fra Salsa Vida, Danmarks mest sociale salsaskole for Livsnydere. Og vi vil gøre vores ypperste til at byde op til en salsa".

Salsa warm-up på Plænen
Der skal varmes godt op, hvis Tivoli skal forvandles til mini-Havana. Derfor er der fra klokken 19.00 åbent for alle, der har lyst til at svinge hofterne på salsagulvet, hvor flere danseforeninger kommer ind og danser på Plænen. Så Havens gæster har god mulighed for at stjæle et salsatrin eller to.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire