Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/07-13   -   Pressemeddelelse

3 tips til guiden for de mindre børn, vovehalse og fyrværkerifans i sommerferien

Forslag til en regnvejrsdag eller en pause fra solen

Hvis de mindste i familien trænger til en pause fra solen eller sommerregnen driller i ferien, så kan børn og familier til og med den 17. juli være i sympatisk selskab med Rasmus Klump, Pingo og Skæg om bord på skibet Mary. De mere end langtidsholdbare danske tegneseriefigurer har succes med at springe ud som lyslevende musicalstjerner i "Familiemusicalen Rasmus Klump på eventyr". Rasmus Klump og alle vennerne på scenen kan opleves i en uge mere i Glassalen i Tivoli,

I musicalen følger vi den pandekageelskende bjørn Rasmus Klump fra den dag, han bliver født til hans første møde med Pingo og Skæg. De har et smukt venskab og en umættelig appetit, ikke kun på pandekager, men også på eventyr og på at erobre verden. I den anmelderroste forestilling med masser af sange får børnene også forklaringen på hvorfor skibet de sejler med hedder Mary. Svaret skal nok få en og anden mor til at knibe en tåre i godt selskab med børnene. Sidste forestilling er den 17. juli. Hvis man køber billet til forestillingen, så er entreen til Tivoli også betalt.

Hvad: Familiemusicalen: Rasmus Klump på eventyr
Tid: Mandag- torsdag kl. 16.00, lørdag & søndag: kl. 14.00 og kl. 16.00
Sted: Glassalen i Tivoli
Pris: Voksne: 250,00 DKK, børn 0-7 år: 125,00 DKK + gebyr. Billetten gælder også som entre til Tivoli
Sidste forestilling: 17. juli 2013
Aldersgruppe: fra 3 år
Billetsalg Glassalen i Tivoli:www.tivoli.dk/ telefon: + 45 33 15 10 12 eller via www.billetlugen.dk

Forslag til Den kræsne Vovehals

Hvis manden derhjemme eller den indre teenager skal have en lufttur, så er en tur i årets forlystelsesnyhed Aquila i Tivoli et oplagt sted at prøve sig selv af. Der er tale om en halsbrækkende forlystelse, hvor vovehalsen stiger om bord i kæmpeørne, og centrifugalkræfter af styrken 4G slippes løs.

Aquila er den vildeste af årets 3 forlystelsesnyheder i Det muntre Hjørne i Tivoli, der også tæller Stjernetårnet og Den lille Drage til de mindste i familien. Forlystelserne er placeret i Det muntre Hjørne der i år folder sig ud i et Tycho Brahe inspirerede univers med måner og galakser. Og skulle den kræsne vovehals have mod på mere, så skal forlystelsen Vertigo der er den hurtigste interaktive forlystelse i Danmark nok få pulsen op inden turen i rutschebanen Dæmonen der byder på 3 seje loops. God fornøjelse og indtagelse af rød sodavand før turen frarådes.

Forslag til alle der elsker fyrværkeri og knald

Selv om Tivoli først runder 170 år den 15. august, så er der taget forskud på gaverne til gæsterne.
Udover de tre nye forlystelser i Det muntre Hjørne så kan gæsterne lade sig betage sig af det nye
specialdesignede fyrværkerishow hver lørdag aften klokken 23.45.

Gæsterne får en eksklusiv og intim fyrværkerioplevelse, hvor der udover fontæner og romerlys arbejdes med lys og musik. Havens gæster får oplevelsen af at facaden på Tivolis Koncertsal forsvinder i lys og farver og musik. Der er med andre ord tale om et musikstyret show der tager afsæt i et klassisk lavtflyvende fyrværkeri tilsat musikstyk af bl.a. H.C. Lumbyes Champagnegaloppenog Kjøbenhavns Jernbane-Damp-Galop. Fyrværkerishowet ligger i forlængelse af Tivoli Big Bands optræden på Plænen.

Hvad: Lørdagsfyrværkeri i Tivoli
Tid: 23:45
Hvornår: Hver lørdag aften i sommersæsonen
Hvor: Tivoli

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire