Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/08-13   -   Pressemeddelelse

Thomas Helmig spiller Fredagsrock

Når det danske popikon Thomas Helmig indtager Fredagsrock, bliver det med noget lånt, noget gammelt og måske noget nyt. Den århusianske sanger har på det seneste postet en række foto teasere fra øvelokalet på sin facebook-profil og bebuder, at der snart er nyt på vej fra hans hånd. Den populære århusianer giver koncert på Plænen til Fredagsrock den 9. august kl. 22.00.

Det er med catchphrases som Nu hvor du har brændt mig af, spend a night with a stupid man og det er midnat nu i Europa, at Thomas Helmig har slået sig fast som en af Danmarks største entertainere. Det bliver derfor uden tvivl en stor musikalsk sommeraften, når Thomas Helmig går på scenen med sit kæmpe bagkatalog og måske har et par overraskelser med undervejs.

Sidst Helmig gæstede Tivoli var i forbindelse med soloturnéen i efteråret 2011 - hvor den populære sanger gav 10 udsolgte koncerter i Glassalen.

Hemmelighedsfulde Helmig
Traditionen tro vil Thomas Helmig ikke røbe så meget om sin koncert. Men en ting er helt sikkert: Den bliver spækket med hits fra herrens 23 år lange karriere. Helmig har siden 1980'erne præget den danske musikscene med 14 albums. I januar lagde Thomas et billede op på sin Facebookprofil, som viste han var i studiet. Siden er flere billeder og lydbidder kommet til. Så mon ikke Tivolis gæster får lov til at høre en smagsprøve på et nyt nummer, når den århusianske sanger går på scenen til Fredagsrock?

Næste koncert - Danmarks popduo Nik og Jay fyrer op for Fredagsrock den 16. august klokken 22.00.

###

Fredagsrock afvikles i perioden fra 12. april til og med 20. september. Alle koncerter begynder kl. 22:00 og er gratis for Havens gæster. Med et årskort, som giver fri adgang til Tivoli, bliver prisen pr. koncert 11,66 kr. Entré til Tivoli indtil kl. 20:00 koster 95 kr. Efter kl. 20:00 koster det 135 kr. Et årskort koster 280 kr. Der er fredagsbar mellem 19:00 og 20:00, hvor der kan købes øl for 15 kr. i Plænebarerne. Gode kulturoplevelser koster penge. Derfor er Tivoli særligt glad for, at Royal Beer igen i år har valgt at støtte Fredagsrock.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire