Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/09-13   -   Pressemeddelelse

Se hvem fra dit område der åbner handelsbod i forbindelse med Halloween i Tivoli 2013

I år er der over 45 handelsboder i Tivoli, der er pyntet med lyngplanter og efterårsblomster. Boderne, der snor sig langs stierne bugner med alt fra pølsespecialiteter, sukkersøde bolsjer til nybagte mini donuts fra Malmö. Der er boder med tudende mekaniske hekse og seneste skrud blandt halloween accessories. Shoppe-genet sættes på prøve af de bløde hatte, uldne trøjer og design kunsthåndværk. Gæsterne kan også stoppe op ved Dansk blindesamfunds arbejdende værksted, hvor der med stor energi bliver lavet børster.

Boderne åbner på slaget 10 i dagene 11. - 27. oktober

På vedlagte fil kan du se fra hvilken egn årets boder kommer fra. De fortjener noget opmærksomhed. Der er mobilnummer og kontaktperson på filen! De bliver glade for et opkald.
Der handelsfolk fra bl.a. : København, Frederiksberg, Albertslund, Taastrup, Greve, Karslunde, Herlev, Skovlunde, Smørum, Kastrup, Lyngby, Hillerød, Bornholm, Værløse, Eskildstrup, Haslev, Næstved, Ærø, Kolding, Tønder, Valby, Viby, Irland og Sverige.

På samme vis som i gamle dage, hvor bonden kom til Købehavn for at sælge deres varer benytter driftige handelsfolk sig i dag af Tivoli. De bruger Tivoli som udstillingsvindue og slår et slag for deres hjemstavn. Det betyder, at gæsterne kan opleve eksklusive og unikke varer fra alle kanter af Danmark.

Blandt de nye boder kan nævnes Vibbe's Bøfhus, hvor der kan købes hjemmelavede bøfsandwich med bløde løg. Hos The Mad Hatter Bubble Tea Emporium kan gæsterne gå på opdagelse i Københavns første originale Bubble Tea House! For første gang er der boder ved Den flyvende Kuffert, hvor der bl.a. bliver solgt most og tapas. Spangsberg Flødebollefabrik producerer scary flødeboller mens gæsterne kigger på

Kort om Halloween i Tivoli 2013

På få år har Halloween i Tivoli udviklet sig til at blive en af de største efterårsbegivenheder i København, som danskere og turister er parate til at rejse langt for at opleve.

Med sidste års besøgsrekord på over 418.000 gæster, har Tivoli besluttet at gøre forsøget fra sidste år, hvor Halloween i Tivoli blev forlænget med en ekstra uge permanent.

Gæsterne kan fortsat se frem til traditionel hyggelig-uhygge i dagtimerne, men efter kl. 17 transformeres udvalgte områder i Tivoli til Danmarks uhyggeligste sted.

Blandt årets nyheder, der skal friste gæsterne bliver Hotel Scary, 2 nye hekseforestillinger på Plænen samt DM i kæmpegræskar. Monster Night Out parade med 200 sminkede monstre kommer også forbi 19. oktober, hvor de bl.a. tager en tur i forlystelsesnyheden Aquila i Det muntre hjørne.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire