Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/10-13   -   Pressemeddelelse

Halloween i Tivoli lukker søndag 27. oktober ned for hyggen



På søndag er det absolut sidste chance for i år at udsætte sig for (u)hyggelig Halloween i Tivoli. Så hvis man skal opleve Danmarks mest skrækindjagende Hotel Scary og komme helskindet igennem uden for mange grå hår, så er det på søndag som er sidste dag.

Hvis man ikke er til uhygge og skræk, men til det mere æstetiske Halloween, så er en tur i Haven oplagt, hvor de knap 20.000 græskar er placeret. Det er en god oplevelse for øjet i dagtimerne såvel aftentimerne hvor lyset tændes.

Det er for børn og voksne
På Plænen kan børn og vokse for sidste gang i år se forestillingen "Ha Ha Halloween" og forestillingen "Heksemix": Begge forestillinger består af sange og danse. I løbet af dagen kan gæsterne også møde Columbine, Harlekin og Pjerrot og heksene rundt om i Haven. Tivoli-Garden kommer også forbi i en særlig halloween udgave. Og selvfølgelig kører alle forlystelserne fra årets nyhed Aquila i Det muntre Hjørne til Dyrekarrusellen.

Halloween i maven
Hvis man ikke er til forlystelser, gys og børneunderholdning, men vil ind i Haven og nyde lysene og lidt godt at spise er der gode muligheder. Dels er der de mange velbesøgte boder der frister med alt fra krydret vintercider, fynske specialiteter fra Grambogård, håndlavede karameller fra Bornholm til Scary flødeboller. Og for første gang kan man få nybagte donuts.

Alle Tivolis restauranter har åbne og disker fortsat op med græskarsuppe i forskellige versioner og høstmenuer. I Grøften er der fra på torsdag til og med lørdag Oktoberfest med jägerschnitzel, bratwurst, apfelstrudel og musik i restaurantens gårdhave.

Tema-ølbar hitter
Tivoli åbnede i forbindelse med Halloween en ny tema-ølbar skråt over for Hovedbanegården. Ølbaren, der er en udvidelse af Biergarten og beliggende i det tidligere Vise Vers Hus og Bernstorff, er østrigsk inspireret og indeholder både en Biergarten med ægte afterski-stemning samt en mere eksklusiv jagthytte med bløde læderstole, pejs og et køleskab med egen nøgle ved hvert bord. Biergarten har åben året rundt og har både indgang fra gaden og fra Tivoli.

Tivoli åbner igen den 15. november for tyvende år i træk med Jul i Tivoli

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire