Tivolis Rutschebane der i år runder 100 år får sit oprindelige udseende tilbage. Det omfattende renoveringsarbejde til en pris af 35 millioner blev skudt i gang i dag. Det betyder bl.a. at den ikoniske Rutschebane får sine to spidse alpetinder tilbage. De første 2 af i alt otte tonstunge stålsøjler blev i eftermiddags hejst ind over muren til Tivoli af en 32 meter høj kran. Operationen gik som planlagt og fortsætter i morgen tirsdag, hvor de sidste stålsøjler bliver hejst ind og boltres fast. )
De otte stålsøjlerne der hver er 13 meter lange bliver en del af skelettet til de to nye alpetinder på den gamle Rutschebane, hvor det ene bjerg bliver 26 meter højt. Stålsøjlerne blev nænsomt hejst ind over muren overfor Hovedbanegården vha. af en tårnkran, mens mange forbipasserende spontant stoppede op og fulgte forløbet. Og det forstod man godt for hver stålsøjle vejer over tre tons. Pga. sikkerhed og kranens størrelse var inderbanen overfor Hovedbanegården i dag afspærret.
Udover at genopbygge Rutschebanens to oprindelige alpetinder, der frem til 1920érne var forlystelsens vartegn får banen også tilført Danmarks største kunstige vandfald på siden. Derudover bliver der lavet en is-grotte samt en række andre forbedringer. Rutschebanen skal stå klar til gæsterne den 10. april kl. 11:00
Vedlagte film og billede er til fri redaktionel brug https://www.youtube.com/watch?v=TOLPOTEUPFc
Pressechef i Tivoli Torben Plank siger: "Operationen gik helt som planlagt og de tonstunge stålsøjler blev med millimeters nøjagtighed sat på plads på det nuværende flade bjerg på Rutschebanen. I morgen fortsætter vi med at hejse de øvrige stålsøjler ind over Tivolis mure og så begynder vi på at genopbygge bjergene, så vi kan præsentere Københavns nye bjergtinder fra den 10. april"
Video er lavet af Katrine Bouschinger Christensen og er til fri redaktionel brug
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.