Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/11-14   -   Pressemeddelelse

Tivoli har stort program i den kommende weekend

Der blev taget hul på Jul i Tivoli i sidste uge og mange besøgte i den anledning Carstensens Have for at se det nye 2000 m2 store Alpeland samt alle de andre nyheder. Den kommende weekend byder på et program der skal bidrage til den gode julestemning. Boderne bugner af varer, hvor der er noget for enhver smag og pengepung såvel til den søde tand til hjemmelavede smykker. Alle forlystelserne kører og med sne på husene og røg i skorstene er der udsigt til julestemning.

Nyt alpeland hitter
Gæsterne indtog sidste lørdag straks det 2000 m2 store område på Plænen, der er transformeret om til et Alpeland, hvor ski og kælke står henslængt op ad husene, mens duften af klejner og kanel fylder luften. Der var masser af sneklædte træhuse med røg i skorstenene, grantræer og det 250 m2 store alpe-gasthaus, Plänenburg blev straks indtaget af forventningsfulde gæster. Plänenburger er i øvrigt placeret ved siden af Alpe-ekspressen tæt på Tyroler-karrusellen. Alt i alt bydes der på masser af bjergbystemning, hvor skihygge og udsigt til den 100 år gamle Rutschebanens nye bjergtinder får gæsterne i julestemning.

Program for Jul i Tivoli lørdag den 22 og søndag den 23. november

Kl. 11:00
Julemanden byder velkommen ved hovedindgangen

Kl. 11:05
Få en snak Julemanden på Pantomimeteatret

Kl. 12:30 - 16:00
Nøddeknækkeren i Tivoli Koncertsal

Kl. 13:00
Tivoli-Gardens lørdags juleparade

Kl. 13:30
Tivoli-Gardens Nisseband

Kl. 13+ 55 + 16 + 17
Fiskefodring i Akvariet i Tivolis Koncertsal

Kl. 15:00 + 19:30
One-eyed Willy and the Quest for the Big Chest" lørdag Glassalen

Kl. 18 + 19 + 20 + 21 + 22
Tivoli Juleilluminationer Tivoli Søen

Nb: * Nøddeknækkeren spiller kun kl. 12:30 søndag


Har forlænget sæsonen i 2014
Jul i Tivoli har i år forlænget julesæsonen ind i det nye år til og med den 4. januar uden afbrydelser. Det betyder at Carstensens have for første gang nogensinde vil have åbent til kl. 16:00 selve juleaften samt hele 1. juledag. Sidste år blev Jul i Tivoli besøgt af 982.000 gæster, hvilket var en stigning på 15 % procent i forhold til året før.

Tal om Tivoli

- 14 gartnere og 11 medhjælpere har stået bag oppyntningen til Jul i Tivoli på kun 13 dage
- 1.100 juletræer
- 7.000 kg. gran
- Ca. 3.000 m. guirlander
- 3.500 Hyacinter med duft
- 10.200 styks lyng på tagene
- Piletræerne dekoreres med 100.000 lyspunkter
- Juletræerne pyntes med 102.350 lyspunkter
- Guirlander påsættes 30.000 lyspunkter, og der hænges 35.000 julekugler op
- Ærøboden har været en del af Jul i Tivoli i 20 år. Den sælger på en god dag 500 frisk kogte klejner

Nyttig viden

- Der blev i alt solgt 124.047 æbleskiver i 2013
- 36.348 bægre gløgg røg over disken i 2013
- I 2013 blev der alene i Flæskestegsboden på Plænen solgt 22.941 flæskestegssandwich

· 50 juledekorerede juleboder bugner med varer

- Eventyrteatret spiller; musicalen "Julens Vogtere" fra 29.11.14 - 28.12.14 i Glassalen

- Crazy Christmas Cabaret spillerONE-EYED WILLY AND THE QUEST FOR THE BIG CHEST - CRAZY CHRISTMAS CABARET 2014 "One-eyed Willy and the Quest for the Big Chest" i Glassalen med Vivienne McKee fra den 7.11. - til 3 januar.

· 29 kørende forlystelser

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire