Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/12-14   -   Pressemeddelelse

Skyd nytåret ind i Tivoli helt frem til den 4. januar

For første gang i Tivolis historie bliver det muligt at fejre det nye år i Havens smukke rammer efter nytår. Tivoli holder åbent nytårsaften og festen fortsætter som noget nyt helt frem til den 4. januar - hvor boder, restauranter og forlystelser står klar til at give gæster en særlig oplevelse i det nye år.

At danskerne har taget Tivolis nytårsinitiativ til sig, er der ingen tvivl om. Siden Tivoli tilbage i 2012 åbnede portene for denne aften, har interessen og forespørgslen været mere end støt stigende. Sidste år lagde 23.000 gæster vejen forbi Haven nytårsaften.

Alt har åbent
I år har alle boder, forlystelser og butikker åbent frem til kl. 00:30 nytårsaften, og allerede nu kan de 16 af Havens restauranter, der tilbyder særlig nytårsmenu, melde om stor interesse for at sikre sig et bord på årets sidste dag. I alt udbydes der omkring 2600 pladser, men til forskel fra tidligere år, vil de enkelte restauranter sørge for at allokere nogle borde til de gæster, der ikke har bestilt bord på forhånd, så de ikke skal gå forgæves.

Torben Plank, pressechef for Tivoli siger:
"For to år siden testede vi for første gang, om vi skulle holde åbent nytårsaften. Det viste sig at blive en overraskende stor succes med 23.000 gæster alene i 2013. Vi tror på, at vi med udvidelsen af sæsonen ind i det nye år bl.a. vil glæde de mange turister i byen. Samtidig tror vi på, at mange gerne vil bruge nogle timer i Tivoli, hvor børn og teens kan få brændt noget ekstra energi af i forlystelserne ovenpå jul og nytår".

Fyrværkerishow før kl. 24:00
Som noget ganske særligt, vil gæsterne kunne opleve vel nok byens største og flotteste nytårsfyrværkeri, når Tivolis fyrværker (og nyligt kåret Danmarksmester) skyder et spektakulært nytårsfyrværkeri af på himmelen over Tivoli kl. 22:00 ledsaget af musik.

Nytårsaften i Tivoli

· Kl. 11:00 Haven åbner (inkl. boder, forlystelser og spisesteder)
· Kl. 21:00 Sidste illuminationsshow på Tivoli-Søen
· Kl. 21:15 Nogle forlystelser lukker
· Kl. 22:00 Tivolis store nytårsfyrværkeri på Plænen
· Kl. 00:15 Haven lukker for indgang
· Kl. 00:30 Boder, butikker og restauranter lukker

Festen fortsætter helt frem til 4. januar
Som noget ganske nyt holder Tivoli åbent samtidigt med skolernes juleferie. Det betyder, at gæster kan fejre det nye år i Tivoli frem til første weekend i 2015. Alle Havens boder, restauranter og forlystelser holder åbent, og oveni hatten får gæsterne lejlighed til at nyde den spektakulære Nytårsfyrværkerifestival, der skydes af hver aften kl. 20:45. Og hvem ved måske er der også udsalg blandt boderne?

Tivoli den 1. - 4. januar 2015 (Haven åbner alle dage kl. 11:00 inkl. boder, forlystelser og restauranter)

Torsdag den 1. januar
Særlig luksusbrunch på Nimb Bar
Fyrværkerifestival - Spanien

Fredag den 2. januar
High Tea på Nimb Bar
Fyrværkerifestival - Sverige

Lørdag den 3. januar
Kagedag på Nimb Terrasse
Fyrværkerifestival - Frankrig

Søndag den 4. januar
Luksusbrunch på Nimb Bar
Kagedage på Nimb Terrasse
Fyrværkerifestival - Sverige

Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire