Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-15   -   Pressemeddelelse

Tivoli åbner 1. april



Når Tivoli åbner portene 1. april kan gæsterne bl.a. se frem til masser af blomster i forårets farver. Børnefamilierne kan indtage legepladsen Rasmus Klumps Verden, der bl.a. har fået nye tårne. Fru Nimb, der er årets restaurantnyhed, byder gæsterne indenfor og den over 100 år gamle Rutschebane kører første tur med årets revyhold om bord. Dagen afsluttes med stort åbningsfyrværkeri så ingen er i tvivl om, at længste sommersæson nogensinde er skudt i gang. Det er den 173 sommersæson og den kører til og med 20. september.

Tivoli har i år det mest ambitiøse, bredeste og dyreste Fredagsrock-program nogensinde. Med navne som Snoop Dogg, Jessie J, Marie Key, Belle & Sebastian, TV-2 og D-A-D kommer de i alt 28 Fredagsrock-navne oven i tre koncerter med Elton John, Lady Gaga & Tony Bennett samt Mark Knopfler denne sommer. Der forventes at programmet vil trække over en halv million musikfans. Der lægges ud med en dobbeltkoncert med Outlandish + Ukendt Kunstner 10. april.

Forlystelsesnyheder
Sidste år fik den 100 år gamle Rutschebane sine bjergtinder tilbage. I år kan de mindste gæster se frem til en række fornyelser i Rasmus Klumps Verden. Blandt nyhederne finder børnene tre nye tårne forbundet af gangbroer i tre meters højde samt en lille rutschebane. I Rasmus Klumps hus vil der jævnligt være optræden. Veteranbilernes anlæg har fået en ansigtsløftning og de unge billister må vænne sig til tanken om at køre den modsatte vej og stige på et nyt sted. Orient området bliver i år frisket op med nye eksotiske lamper importeret fra Marokko. Danmarks hurtigste interaktive forlystelse Vertigo, der sidste år blev hædret og kåret som den bedste forlystelse i Europa 2014 får nye orientalske løgkupler på toppen.

Tivoli Sommerrevy fortsætter
Tivoli og The One and Only Company fortsætter traditionen for sommerrevy i Glassalen. TAM TAM i Glassalen består i år af Danmarks store revystjerne Bodil Jørgensen, der sidste år blev tildelt Årets Dirch som bedste revyskuespiller. Holdet tæller også Ole Thestrup, Ditte Gråbøl, Lene Maria Christensen, Thomas Mørk, Pelle Emil Hebsgaard samt Szhirley og Rikke Hvidbjerg. De bliver instrueret af Joy-Maria Frederiksen. Premieren finder sted den 28. maj 2015.

Nye restauranter
I Nimb-huset åbner smørrebrødsrestauranten Fru Nimb med plads til 300 spisende med den anerkendte smørrebrødsjomfru, Jytte Støvlbæk, som restaurantchef. I de tidligere lokaler der lagde ramme om Grill Royal, flytter Illums Bolighus ind og åbner en ny, stor butik med dansk og udenlandsk design. I samme lokale åbner Tivoli en ny familierestaurant. Den tidligere Hard Rock Café overtages af Tivoli selv og skifter navn til Rock Bar Royal. Her vil gæster fx kunne nyde burgers og salater mens rocken ruller.

Tivoli Festival slår dørene op
Tivoli Festival har offentliggjort fire koncerter fra det klassiske program i Tivolis Koncertsal: Stephen Milling optræder med Tivolis Symfoniorkester 5. juni, Bo Skovhus og Københavns Drengekor går på scenen 23. juni, Laurence Brownlee vender tilbage til Tivoli 15. august med en koncertopførelse af Donizettis Elskovsdrikken og de nye operastjerner, sopranen Pumeza Matshikiza og tenoren Yijie Shi, optræder med operaarier 4. september.

Events i Tivoli
I løbet af hele sæsonen byder Tivoli på adskillige events, hvor gæsterne får en oplevelse på toppen af Tivoli besøget. Der bydes bl.a. på Musikskolernes Dage, Danmarks største Gospel Festival, CL-finale og Pippi Langstrømpe optræden.

Åbningsprogram 1. april 2015

11.00
Tivoli-Gardens Tambourkorps spiller ved Hovedindgangen og Rasmus Klump & Flora byder velkommen

11.00
Dosserings Vuggestue åbner Tivoli med sporvogn, flag og balloner

12.30
Tivoli-Gardens Strøgparade

12.00
Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus

13.00
Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus

13.00 + 15.00 + 16.00 + 17.00
Fiskefodring i Akvariefoyeren

14.00
Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus

15.00
Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus - Rasmus Klumps Livret

16.00
Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus

17.00
Rasmus Klump-forestilling ved Rasmus Klumps hus -

14.30 & 16.30
Tivoli-Gardens parade

20.00
Dirty Dancing - Koncertsalen i Tivoli

21.45
Tivoli Illuminationer - Tivoli Søen

22.45
Åbningsfyrværkeri fra Koncertsalens tag


Runde dage, Tivoli 2015
5 år: 2010 - Rasmus Klumps Verden åbner i maj, Tivoli Hotel åbner i juli
10 år: 2005 - Tivolis Koncertsal renoveres og genåbner i november, Dronning Ingrids Hæderslegat uddeles for første gang (Som Dronning Ingrids Mindelegat)
15 år: 2000 - Kinaområdet, Pandaen, Tempeltårnet
25 år: 1990 - Den lille Flyver/Drage
30 år: 1985 - Odinexpressen
45 år: 1970 - Andedammen runder 45 år og Linda Bonnén har passet den i samtlige 45 år
40 år: 1975 - Hereford Beefstouw har 40 års jubilæum i år.
80 år: 1935 - Bådene - som forlystelse. De eksisterende både er ikke de originale, men Teknisk Museum i Helsingør har én. De var opfundet af Ellehammer
95/115 år: 1920/1900 - Dyrekarrusellen. Tivoli købte den brugt. Produktionsåret er usikkert, men karrusellen blev opstillet i 1920
115 år: 1900 - Det japanske Taarn (Det kinesiske Tårn)
125 år: 1890 - Tivolis Hovedindgang
170 år: 1845 - Årskortet


Tivoli sæsonerne i 2015
Sommersæson 1. april - 20. september
Halloween i Tivoli 9. oktober - 1. november
Jul i Tivoli 14. november - 3. januar 2016

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire