Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/05-15   -   Pressemeddelelse

Pippi fejrer 70 års fødselsdag i Tivoli



Pippi fylder i år 70 år, og det bliver fejret med premiere på forestillingen "Pippi fejrer fødselsdag" på Plænen i Tivoli 24. og 25. maj i Pinsen. Hendes fulde navn er Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe, men langt de fleste kalder hende for Pippi. Tivoli fejrer den charmerende pige, der optræder i selskab med frk. Prusilusken og betjentene Kling og Klang. Efter hver optræden hilser Pippi på de mange fans, der forventes at møde talstærkt op for at sige tillykke.

Pippi, kendt som verdens stærkeste pige, Hr. Nelsons mor, ejer af en kuffert med guldmønter og hovedet sprængfyldt med narrestreger, er elsket af de fleste. I dag er der ingen som rynker på næsen af Astrids Lindgrens historier om den frække pige. Det var der i den grad for 70 år siden, hvor kloge hoveder mente, at verdens stærkeste pige havde dårlig indflydelse på børns opførsel. De tider er heldigvis ovre, og Pippi er en fast bestanddel af børns opvækst over hele verden.

Premiere på ny forestilling
Den ene forestilling handler om Pippi, der fejrer fødselsdag. Betjentene Kling og Klang og Frk. Prusilusken vil overraske Pippi med en festlig fødselsdagsfest i anledning af hendes fødselsdag. Det er der kommet en rigtig sjov forestilling ud af, og spørgsmålet er, hvem der bliver mest overrasket. I den anden forestilling,
"Pippi får besøg", kommer Kaptajn Langstrømpe og sømanden Fridolf på besøg hos Pippi samme dag som betjentene Kling og Klang og Frk. Prusilusken vil overtale Pippi til at flytte på børnehjem. Det går selvfølgelig helt i skudder-mudder, da Kling og Klang slet ikke magter at fange verdens stærkeste pige. Heldigvis.

Pressechef Torben Plank siger;
"Vi ser frem til at hylde Pippi i Pinsen, der i år runder et skarp hjørne og samtidig er mere aktuelt end nogensinde før. Hvem har ikke være en smule forelsket eller betaget af den rødhårede piger der ser stort på autoriteter og lektier?"

Gratis teater
Forestillingerne varer 20 minutter og er gratis for Havens gæster. Det hele foregår på svensk. Børn har ingen problemer med forståelsen.

Astrid Lindgrens Verden
Astrid Lindgrens fortællinger og eventyr har tryllebundet generationer af både børn og voksne. De seks professionelle skuespillere, der gæster Tivoli, kommer alle fra parken 'Astrid Lindgrens Verden' i Vimmerby - nær forfatterens fødegård. Parken er på 140.000 m2 og byder på områder og figurer fra Lindgrens elskede bøger. Sidste år blev det også til en park med afsæt i Emil fra Lønnebergs univers.

Forestillinger med Pippi & venner på Plænen kan opleves lørdag og søndag den 24. og 25 maj
kl. 12:30 - 13:30 - 14:30 - 15:30 - 16:30 & 17:30

Kort om Pippi
Det siges, at historierne om Pippi Langstrømpe begyndte tilbage i 1941, hvor Astrids Lindgrens datter Karin på syv år
lå syg med lungebetændelse og bad Astrid Lindgren fortælle en historie om Pippi Langstrømpe, et navn datteren fandt på i øjeblikket. Historierne voksede, men de blev ikke skrevet ned. Først tre år senere, da Astrid Lindgren forvred foden, fik hun skrevet historierne for at give dem til datteren som gave på hendes ti-års-fødselsdag.

Astrid Lindgren er verdens næstmest oversatte forfatter kun overgået af William Shakespeare.
Astrid Lindgrens bøger har samlet solgt 145 millioner eksemplarer
Bøgerne om Pippi er blevet oversat til 92 sprog
Der er produceret 10 spillefilm om Pippi. Den første fik premiere i 1949
Der er lavet 5 spillefilm på svensk, 2 på engelsk og 1 på russisk samt to tegnefilm.

Kært barn har mange navne...
Svensk - Pippi Långstrump
Engelsk - Pippi Longstocking
Finsk - Peppi Pikätossu
Færøsk - Pipi Langsokkur
Tysk - Pippi Langstrumpf
Fransk - Fifi Brindacier
Italiensk - Pippi Calzelunghe
Hollandsk - Pippi Langkous

Selv om de tre bøger, Pippi Langstrømpe, Pippi Langstrømpe går om bord og Pippi Langstrømpe i Sydhavet, blev skrevet tilbage i 1940érne er de stadig nogle af de meste læste, oversatte og berømte børnebøger. I bøgerne præsenterer hun sig som datter af kaptajn Langstrømpe og hendes fulde navn er Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe.

De fire professionelle skuespillere, der gæster Tivoli, kommer alle fra parken 'Astrid Lindgrens Verden' i Vimmerby - nær forfatterens fødegård. Parken er på 140.000 m2 og byder på områder og figurer fra Lindgrens elskede bøger.

Kilde: Astrid Lindgrens Verden

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire