Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/01-16   -   Pressemeddelelse

Natten til fredag blev tårnspiret på Tivolis nye vilde forlystelse Fatamorgana sat på plads i 50 meters højde og med millimeters præcision

En begivenhed fik natten til fredag flere folk på gaden til at stoppe op på den afspærrede H. C. Andersens Boulevard. De blev øjenvidner til, at det tolv meter lange tårnspir svævede gennem luften over Tivoli for at blive monteret på den nye forlystelse, som skal stå klar til verdenspremiere, når sommersæsonen 2016 skydes i gang den 6. april.

Spektakulær fjer gennem luften
På gaden blev nysgerrige sjæle mødt af en kæmpe mobilkran, der med snilde fik den tolv meter store topdekoration til at svæve som en fjer gennem luften. Kl. 22:38 begyndte den første del af dekorationen sin rejse ind over hegnet til Tivoli og op gennem luften til toppen af tårnet i forlystelsen Fatamorgana. I knap 50 meters højde blev dekorationen balanceret op over den allerede etablerede del af tårnet, og med millimeters præcision spændt fast på søjlen, der udgør kroppen af dette års største forlystelsesnyhed.

Fra enkeltdele til helhed
Toppen af forlystelsen Fatamorgana ankom i tre enkeltdele. Efter at være blevet samlet og hejst udgør de nu den ca. 12 meter lange og 4 tons tunge topdekoration, som fremadrettet bliver en del af bybilledet ud mod H. C. Andersens Boulevard. Dekorationen er den sidste del af højden på tårnet i Tivolis nye vilde forlystelse Fatamorgana, som bliver en del af det knap 5000 m2 store område, der udgør Orienten. Området tæller også forlystelser som Det Gyldne Tårn, Dæmonen og Vertigo.

FAKTA
Producent: Huss http://www.hussrides.com Bremen, Tyskland
Type: Condor Tower V2 tilført originalt Tivoli design.
Kapacitet, samlet: 900 gæster/time
Højde, total: 45 m
Højde, gondoler: 30 m
G-kræfter, den vilde: 2,5 G
Støj: Der bliver et samlet lavere lydniveau for området på 0-0,8 dB i forhold til tidligere.
Investering: 50 mio. kr.

Enkeltdelene i vægt

· Vægt af øverste top-element: 650 kg.
· Vægt af midterste top-element: 1.400 kg.
· Vægt af nederste top-element: 1.500 kg.

Enkeltdelene i længde

· Længde af øverste top-element: 4,0 m
· Længde af midterste top-element: 3,0 m
· Længde af nederste top-element: 3,0 m
· Længde af spir: 2,6 m

Tre-i-en oplevelse for hele familien
Som den første af sin slags i Danmark kommer Fatamorgana til at indeholde tre forlystelser samlet i en. I bunden vil mini-radiobiler udgøre en forlystelse for småbørn helt ned til femårsalderen, som både byder på sjov og sus i maven. På etagen over begynder det at blive lidt mere vildt. Her skal en kombiforlystelse tilbyde muligheder for en helt vild oplevelse til spændings- og fartglade gæster, og samtidig tilbyde ture i en mindre vild forlystelsesdel, hvor de der ikke er til voldsomme G-påvirkninger alligevel kan få et lille sus i maveregionen.

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire