Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/03-16   -   Pressemeddelelse

Tivoli skaber stjernestunder for de unge

Der er pop for alle lommepengene, når årets Pop-up koncerter går løs hver torsdag i sommersæsonen. Årets program er specialdesignet til de yngre koncertgæster, der endnu er for unge til Fredagsrock. De kan se frem til et bredt udvalg af stjerner fra pophimlen, bl.a. hitmagerne fra L.I.G.A, Vild $mith og Page Four, solisterne Anna David, Bryan Rice og Emmelie de Forrest samt vinderne af X Factor, MGP og DR Grand Prix - Lighthouse X. Alle koncerter varer ca. 30 minutter. Efterfølgende er der mulighed for en ægte stjernstund med artisterne, som skriver autografer og stiller op til fotografering med de fremmødte fans.

Der lægges ud med vinderen af X Factor 2016 den 14. april kl. 19.00 på Pavillonen over for Koncertsalen.

Bland pop, stjerner og unikt indhold til Instagram-profilen, så har du opskriften på en Pop-up koncert i Tivoli. Fredagsrockens lillesøster, Pop-upTorsdag, præsenterer i 2016 et program med højaktuelle musikprofiler og velkendte stemmer fra hitlisterne. Efter hver koncert er det muligt at få en autograf og et billede med stjernerne.

Nikolaj Koppel, Underdirektør Kultur, om årets line-up til Pop-up Torsdag:
"Pop-up Torsdag er Fredagsrockens lillesøster og byder på en masse fantastiske koncertoplevelser i intime, hyggelige rammer. Igen i år kan vi byde på et bredt popprogram sæsonen igennem med både velkendte og nye navne, der har til fælles, at de alle har et solidt greb i vores yngre gæster. "

Det perfekte Instagram-øjeblik
Det er med at have telefonen eller kameraet klar, for efter hver koncert er der sat ekstra tid af til autografjagt og Instagram-øjeblikke. Der er derfor ekstra guf for fans af f.eks. Lighthouse X, Pagefour og L.I.G.A.

Pop-upTorsdag er en koncert i øjenhøjde skabt specifikt til de yngre koncertgængere. Et personligt møde med stjernerne er derfor en fast del af pakken. Tivoli har sikret sig, at alle artisterne tager sig god tid til de fremmødte og efterstræber at hilse på alle efter koncerten.

Årets vindere og popstjerner med attitude
Der er rig mulighed for at opleve årets musikalske vindere til Pop-upTorsdag. Sejrherrerne fra X-Factor, MGP og DR Grand Prix lægger alle vejen forbi Pavillonen. Herudover får Tivoli bl.a. besøg af det energiske popband L.I.G.A, som fik sit gennembrud med hits som Den første gang og Skylder dig ik' noget. Herudover dukker de tre rappere Vild Ting, Vild Son og HvidMayn fra Vild $mith op og sikrer en fest for de fremmødte.

I august gæster de to norske drenge Marcus & Martinus for første gang København. I hjemlandet trækker de fulde huse med en helt ung og norsk udgave af Nik & Jay. Er man fan af profilerede navne som Katie Keller og Anya eller den danske DJ-sensation Martin Jensen, kan man også roligt sætte permanent kryds i tordagskalenderen.

Pop-upTorsdag 2016 byder i alt på 23 unikke koncerter på Pavillonen, som alle varer cirka 30 minutter.

Se hele programmet nedenfor. Læs mere om Pop-upTorsdag, her: http://www.tivoli.dk/musik/popup%20torsdag

Mere om Pop-up Torsdag
I alt 23 koncerter hver torsdag i perioden: 14. april -22. september.
Alle Pop-up-koncerter begynder kl. 19.00 og varer ca. 30 minutter. Efter hver koncert er der mulighed for "meet & greet "og autografer. Pop-upTorsdag foregår altid på Harmonipavillonen over for Koncertsalen.
Koncerterne er gratis for Havens gæster.
Alle koncerterne arrangeres i et samarbejde med Pepsi Læs mere på: http://www.tivoli.dk/musik/popup%20torsdag

Program
14. april: Vinderen af X Factor 2016
21. april: MGP 2016 Philip, Meeh og Sofie & Augusta
28. april: MGP 2016 Froja & Sarah, Bølle og Ida
5. maj (Kr. Himmelfartsdag): MGP 2016 Jeen, Edda og Teenagers
12. maj: MGP 2016 Ida & Lærke, Bølle og Meeh
19. maj: Lighthouse X Vinder af årets Melodi Grand Prix
26. maj: Bjørnskov
2. juni: Vild $mith
9. juni: Page Four
16. juni: Bryan Rice
23. juni: aflyst pga. Skt. Hans
30. juni: Lærke
7. juli: Emmelie de Forest
14. juli: Katie Keller
21. juli: DJ Martin Jensen
28. juli: UFO
4. august: Anna David
11. august: Marcus & Martinus
18. august: L.I.G.A.
25. august: Wangel
1. september: Anya
8. september: Jamaika
15. september: Moses: "Andreas"
22. september: König

Koncerterne er en showcase og varer ca. 30 minutter.
Pop-upTorsdag bliver præsenteret i samarbejde med Pepsi

Billeder


Pressekontakt

Anne Splittorff
Pressemedarbejder Tivoli Brand & Kommunikation
  +45 2223 7243

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire