Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/11-11   -   Pressemeddelelse

Flyvende start for ny Toyota Yaris

Den smart designede og rummelige minibil Toyota Yaris har netop haft Danmarkspremiere over hele landet. Men allerede inden premieren - og altså inden det har været muligt at se og prøvekøre bilen hos forhandlerne - meldte Toyota om over 500 solgte fabriksnye Yaris'er.

Det skarpe design, den høje kvalitet i kabinen, den øgede rummelighed, den forbedrede brændstoføkonomi og den særdeles konkurrencedygtige pris fra kun 124.995 kr. Alt sammen har været med til at give Toyotas nyeste skud på bilstammen - tredje generation af minibilen Toyota Yaris - en flyvende start på det danske marked.

Allerede inden det overhovedet har været muligt at se og prøvekøre den nye Yaris hos Toyota-forhandlerne i Danmark, meldte alle om en overvældende interesse for minibilen. Der blev således solgt hele 527 nye Yaris'er inden selve Danmarkspremieren midt i oktober.

"Vi er ovenud tilfredse med, at så mange danskere allerede har opdaget de mange fordele og forbedringer ved den nye Yaris. Med den nye Yaris får man en rummelig bil indvendig med materialer i meget høj kvalitet og samtidig en kompakt bil udvendig med et yderst skarpt design. Derudover har der også været stor interesse for vores nye og banebrydende multimediesystem Toyota Touch med bakkamera og mulighed for integration af sin smartphone," fortæller Anders Tystrup, pressechef hos Toyota Danmark A/S.

Det er ikke kun i Danmark, at Yaris er populær. Bilen var i 2010 den mest solgte Toyota i Europa med over 150.000 solgte biler. Toyota forventer, at salget af den nye Yaris overstiger 200.000 biler i 2012, hvor også en Yaris Hybrid, der kører på en kombination af el og benzin, får premiere i hele Europa inklusive Danmark.

Sikkerhedsmæssigt fik den nye Yaris forleden det blå stempel, da Toyota-nyheden opnåede de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP's sikkerhedstest. Det betyder, at den lever fuldt ud op til de allerstrengeste krav til sikkerheden i en ny bil.

Læs mere om Toyotas nyeste bil på www.toyota.dk/yaris.

Relevant information

http://www.toyota.dk


Pressekontakt


Firma

Toyota Danmark A/S
Dynamovej 10
2730 Herlev, Danmark

  +45 44 85 04 19

http://www.toyota.dk

Modtag nyheder fra Toyota Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire