Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/01-11   -   Pressemeddelelse

Klippekort til mobilen på vej til hovedstadsområdet

Trafikselskaberne i hovedstadsområdet indfører til marts et mobilklippekort til tog, bus og metro

Nu bliver det endnu nemmere at købe en elektronisk billet til tog, bus og metro. I starten af marts lancerer trafikselskaberne i hovedstadsområdet nemlig et mobilklippekort, der indeholder 20 zoner, hvilket svarer til ti klip på et normalt 2 zoners klippekort.
"Det skal være nemt at være passager i den kollektive trafik, og mobilbilletten har vist sig at være utrolig populær. Flere og flere vælger at købe billet via mobiltelefonen, og vi forsøger derfor at imødekomme passagerernes ønsker om flere produkter til telefonen. Vi håber, at passagererne vil tage godt imod klippekortet," siger Rebekka Nymark, udviklingschef i Metroselskabet.

Kunderne er positive
Beslutningen om at lancere det nye mobilklippekort er taget på baggrund af en produkttest i sommeren 2010.
"Vi udbød mobilklippekortet i en testperiode for at undersøge, om der var et marked for produktet.Vi fik enormt mange positive tilbagemeldinger fra vores kunder, og derfor har vi valgt at genindføre ordningen," siger Niklas Marschall, salgsdirektør i DSB S-tog.

Fleksibelt produkt
Mobilklippekortet indeholder 20 zoner, og kunderne kan benytte mobilklippekortet til præcis det antal zoner, de har brug for.
"Mobilklippekortet er et fleksibelt produkt, fordi kunderne ikke behøver købe flere forskellige klippekort alt efter, hvor mange zoner de skal rejse igennem. Med mobilklippekortet 'klipper' passagererne til det antal zoner, de har behov for" siger Anders Due, Movias kunde- og markedschef.

Fakta: mobilklippekort
Mobilklippekortet kan købes fra marts via mobiltelefonen eller www.1415.dk. Kortet kommer til at koste 140 kroner, samme pris som et 2 zoners voksenklippekort. Mobilklippekortet indføres som et forsøg, der foreløbig kommer til at køre i et år, hvorefter trafikselskaberne i hovedstadsområdet vil evaluere ordningen.

Kontaktinformation:
Rebekka Nymark, udviklingschef i Metroselskabet, via pressekoordinator Kåre Møller Madsen, 7242 4531
Niklas Marschall, salgsdirektør i DSB S-tog, via DSB Kommunikation på tlf. 24 68 00 00
Anders Due, kunde- og markedschef, Movia, 3613 1800


Relevant information

http://www.moviatrafik.dk


Pressekontakt


Firma

Trafikselskabet Movia
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby, Danmark

  36 13 20 11
  40 54 36 36

http://www.moviatrafik.dk

Modtag nyheder fra Trafikselskabet Movia på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater