Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/04-11   -   Pressemeddelelse

SMS-billetten kåret som årets bedste service

Københavnerne er vilde med at købe billetter til tog, bus og metro over mobilen. Derfor modtager SMS-billetten nu Politikens IBYEN-pris for årets bedste service.

Siden SMS-billetten blev lanceret i januar 2009, er salget buldret frem. Muligheden for at springe på bussen, toget eller metroen uden at skulle huske kontanter eller klippekort har tilsyneladende ramt et stort behov hos kunderne. I dag bliver hver fjerde enkeltbillet, der sælges i hovedstadsområdet, købt over mobilen.

Nu har SMS-billetten - også kaldet mobilbilletten - også høstet en håndgribelig anerkendelse. Den har netop modtaget Politikens IBYEN-pris for årets bedste service i indre København, efter at læserne har stemt billetten til en sejr foran blandt andet billetkontrollørerne i Tivoli og chaufførerne på citycirklen og havnebusserne.

"Vi er utrolig glade for, at kunderne har taget så godt imod vores produkt, at de har stemt SMS-billetten til en sejr. Succesen er resultatet at det gode samarbejde, der er mellem Movia, DSB, DSB S-tog og Metro, som i fællesskab har udviklet og markedsført produktet," siger centerchef Anders Due fra Movia.

"Kunderne har stemt med hjertet. Kåringen her viser, hvad salgstallene længe har vist. SMS-billetten er utrolig populær, og vi håber, at københavnerne tager lige så godt imod og opdager mobilklippekortets fordele," siger Niklas Marschall, salgsdirektør i DSB S-tog.

Den øgede interesse for at handle via mobiltelefonen har nemlig medført, at trafikselskaberne arbejder på at tilbyde kunderne flere produkter samt supplerende gratis serviceydelser, så det bliver endnu nemmere at være passager i den kollektive trafik i hovedstaden.

"Vi har hele tiden fokus på, hvordan vi kan gøre livet nemmere for passagerne, og her er mobilbilletten og senest mobilklippekortet nye tiltag, som kunderne ser ud til at være rigtig glade for. Vi er naturligvis stolte af, at Politikens læsere finder, at mobilbilletten er et godt nyt produkt, som bidrager til at gøre turen i Metro, tog og bus nemmere. Det giver os blod på tanden til at udvikle flere nye produkter, der kan gøre det endnu mere attraktivt at benytte kollektiv transport i hovedstaden," siger udviklingschef i Metroselskabet, Rebekka Nymark.

Fakta om IBYEN-prisen
Det er en otte mand stor jury - udpeget af Politikens IBYEN-redaktion - der har valgt at nominere SMS-billetten til årets bedste service. Læserne har kunnet stemme på i alt fem nominerede services, og SMS-billetten løb med 30 procent af stemmerne - skarpt forfulgt af Tivolis kontrollører, som fik næsten lige så mange stemmer.

###

Kontaktinformation:
Marketingchef Pernille Jørgensen, Movia, tlf: 3613 1828
Salgsdirektør Niklas Marschall, DSB-S-tog, via DSB kommunikation, tlf: 2468 0000
Udviklingschef Rebekka Nymark, Metro, via pressekoordinator Kåre Møller Madsen, tlf: 7242 4531

Relevant information

http://www.moviatrafik.dk


Pressekontakt


Firma

Trafikselskabet Movia
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby, Danmark

  36 13 20 11
  40 54 36 36

http://www.moviatrafik.dk

Modtag nyheder fra Trafikselskabet Movia på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater