Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/10-12   -   Pressemeddelelse

Nye regler om mærkning af dæk træder i kraft 1. november 2012

EU har besluttet at indføre nye regler om dækmærkning for bedre oplysning til forbrugerne. Mærkningen vedrører rullemodstand, vådgreb og støj, som skal mindske brændstofforbruget, øge sikkerheden på vejene og mindske støjen fra dæk.

Reglerne om dækmærkning gælder dæk til personbiler, varebiler, busser og lastbiler.

Oplysningerne til forbrugerne
Dækmærkningen gør det lettere for forbrugerne at sammenligne forskellige dæk. Mærkningen er fælles for alle EU-lande og den består af symboler, så det samme mærke kan bruges i alle lande, uanset sprog.

Rullemodstand: Der kan være op til 7,5 % forskel på brændstofforbruget mellem dæk i G- og A-klasse, og forskellen kan være endnu større for lastbiler.
Vådgreb: Der kan være op til 30 % forskel på bremselængden, afhængig af om dækket er klasse A eller G. Det vil sige, at bremselængden kan variere med 18 meter ved en hastighed på 80 km/t.

Støj: Dækstøjen vises med et piktogram sammen med antal dB. Piktogrammet kan have 1-3 streger, alt efter dækkets støjniveau i forhold til den kommende europæiske grænseværdi for støj.

Dæk, der ikke skal mærkes:
· Pigdæk
· Regummierede dæk
· Reservedæk til midlertidig brug
· Brugte dæk
Dækdistributørernes forpligtelser
Ved salg af dæk produceret efter 30. juni 2012, har dækdistributørerne pligt til følgende:
· Alle dæk som fremvises eller på andre måder er synlige for forbrugeren, skal have påsat dækmærke direkte på dækket, eller også skal dækmærket være synligt for kunden lige i nærheden af dækket.
· Rullemodstands-, vådgrebs- og støjkategorierne (men ikke nødvendigvis den fulde mærkning) skal indgå i teknisk reklamemateriale, som eksempelvis prislister eller hjemmesider.

Dækdistributørerne har dobbelt oplysningspligt overfor deres kunder:

1) Inden salg skal dækdistributørerne give kunderne information om kategori vedrørende rullemodstand, vådgreb og støj.
2) Efter salg skal dækdistributørerne oplyse kunderne om rullemodstand, vådgreb og støj for de dæk, der er blevet solgt. Oplysningerne kan enten være direkte påtrykt fakturaen eller vedlagt fakturaen.
Trafikstyrelsen er tilsynsmyndighed
Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne om mærkning af dæk overholdes. Manglende dækmærkning kan straffes med bøde.

Se EU's forordning her: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:342:0046:0058:DA:PDF

For yderligere information kontakt Martin Hellung-Larsen på mail: mhl@trafikstyrelsen.dk, eller tlf: +45 41780223

Relevant information

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Groen-Transp


Pressekontakt


Firma

Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S, Danmark

  +45 72 21 88 00
  +45 41 78 01 54

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Groen-Transport.aspx

Modtag nyheder fra Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater