Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/06-10   -   Pressemeddelelse

Tag den nye teoriprøve på Trafiktesten.dk

I løbet af sommeren bliver Rigspolitiets nye teoriprøver udrullet over hele landet. Den nye teoriprøve giver en række forbedringer, men tusinder af køreelever skal nu til at vænne sig til en ny prøveform. Her kan Trafiktesten.dk hjælpe. På websitet kan man allerede nu øve sig i den nye prøveform, - præcist som når man skal op til den afgørende prøve.

Den nye digitale teoriprøve er på vej til at blive implementeret over hele landet. Med den nye prøve introduceres en række nye muligheder, som skal forbedre kvaliteten af prøveaflæggelsen. Den gamle test bestod af lysbilleder med tilhørende afkrydsningsark og var dermed temmelig begrænset. Nu foregår det hele på computer, og dermed bliver det eksempelvis muligt, at gå tilbage og rette i sine svar. Man kan også få læst spørgsmål op flere gange og justere lydstyrken. I toppen af skærmen vil man hele tiden kunne danne sig et overblik over, hvor mange spørgsmål, man har besvaret, og hvor lang tid der er tilbage af prøven. Det åbner for en mere intuitiv tilgang til prøveaflæggelsen, hvor man eksempelvis kan vente med de svære spørgsmål til sidst eller skifte svar undervejs.

Øv dig i den nye test på nettet
Prøverne vil i løbet af sommeren blive taget i brug på alle teoriprøvesteder landet over, men det er allerede nu muligt, at øve sig på den nye platform, så man ved, hvordan den fungerer. Det kan gøres på www.trafiktesten.dk, som er Danmarks største kørekortportal. Prøven er opbygget nøjagtigt, som den køreeleverne vil møde, når de fremover skal til teoretisk køreprøve.
"Der er mange forbedringer i den nye prøve, og vi oplever allerede en stor interesse for den. Derfor er vi glade for, at trafiktesten.dk som den eneste i landet kan tilbyde folk, at øve sig, inden det bliver alvor," siger Laulo Simon Vedel-Petersen, der driver Trafiktesten.dk. Han mener, at når folk kan teste sig selv online før den rigtige prøve og i det tilsvarende miljø, så vil det minimere risikoen for at man komme til at lave fejl og dermed klarer sig dårligere, end man egentlig burde.

Samme spørgsmål i ny form
Den nye teoriprøve er kun i sin form ny. Det er stadig de gamle spørgsmål, billeder og grafik, der udgør kernen i prøveaflæggelsen. Prøverne er tilrettelagt i et antal teoriprøveserier, hvor indholdet ligger fast. Dette vil dog ændre sig, når den digitale køreprøve er indkørt over hele landet. Til den tid vil prøverne blive baseret på et tilfældigt udvalg af spørgsmål fra alle de nuværende teoriprøveserier.
Trafiktesten.dk, der har eksisteret i 15 år, har mere end 20.000 sidevisninger om dagen, 100.000 unikke brugere om året og 90 pct. af alle danskere, der skal til køreprøve, øver sig på websitet. Trafiktesten.dk er desuden leverandør af undervisningsmateriale til køreskoler og har en omfattende samling af køreprøverelaterede videoer, billeder, tekster, DVD'er og grafik.
Trafiktesten.dk henvender sig til alle der skal tage kørekort, og har særlige produkter til eksempelvis folk, der eksempelvis skal generhverve deres kørekort.

Relevant information

http://www.trafiktesten.dk/


Pressekontakt


Firma

Trafikteori A/S
Oslo Plads 2
2100 København Ø, Danmark

  35 824 600

http://www.trafiktesten.dk/

Modtag nyheder fra Trafikteori A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater