Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/07-10   -   Pressemeddelelse

Mest trafiksikkerhed for pengene - ny håndbog

Cykelstier, rumleriller, autoværn og styring af lyssignaler er nogle af de tiltag, som kan øge trafiksikkerheden på vejene. Vejdirektoratet har netop udgivet en håndbog, der viser, hvordan man får mest trafiksikkerhed for pengene.

25 konkrete tiltag til at øge trafiksikkerheden på de danske veje er beskrevet i Vejdirektoratets nye håndbog. De fleste trafikulykker sker på kommuneveje, da kommunerne råder over den største del af det danske vejnet. Med håndbogen får kommunerne et redskab til at vurdere, hvilken effekt blå cykelfelter, samordning af lyssignaler eller opsætning af autoværn eksempelvis har på trafiksikkerheden, og hvad det koster at etablere.

- Behovet for at prioritere, hvordan vi bruger de offentlige midler, er større end nogensinde. Derfor er det vigtigt, at vejmyndighederne har de rette redskaber til at vurdere, hvilke tiltag der giver os mest trafiksikkerhed for pengene, udtaler transportminister Hans Christian Schmidt.

- I 2009 så vi et markant og glædeligt fald i antallet af trafikdræbte i Danmark. Den udvikling skal vi holde fast i, siger Hans Christian Schmidt. Jeg håber, kommunerne vil tage den ny håndbog til sig og bruge den aktivt, når de fremover prioriterer indsatsen med at gøre vores veje endnu mere sikre.

Vejdirektoratets effekthåndbog indeholder en beskrivelse af de trafiksikkerhedsmæssige gevinster ved 25 udvalgte vejtekniske tiltag. Bogen er et let tilgængeligt hjælpemiddel for fagfolk, der arbejder med trafiksikkerhed. Den kan eksempelvis anvendes i forbindelse med udarbejdelse af kommunale trafiksikkerhedshandlingsplaner, til vurdering af løsningsmuligheder i forbindelse med sortpletprojekter - eller blot som grundlag for vurdering af forskellige sikkerhedsfremmende tiltag.

Se "Håndbog, Trafiksikkerhed, Effekter af vejtekniske virkemidler" på www.vejsektoren.dk.

Relevant information

http://www.trm.dk


Pressekontakt


Firma

Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K, Danmark

  33 92 43 02

http://www.trm.dk

Modtag nyheder fra Transportministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire