Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/08-10   -   Pressemeddelelse

Asfaltarbejdet på den sønderjyske motorvej forkortes 18 dage

På baggrund af problemerne med trafikafviklingen i forbindelse med asfaltarbejdet på den sønderjyske motorvej i foråret 2010 har transportministeren og transportforligskredsen besluttet at ændre udførelsesplanen for det resterende asfaltarbejde på strækningen, så generne for trafikanterne minimeres.

Ændringerne vil være som følger:

Belægningsarbejdet i nordgående retning mellem rampeanlæg 66 ved Christiansfeld og rampeanlæg 67 ved Haderslev Nord vil udelukkende blive udført som natarbejde. Arbejdet gennemføres i foråret 2011.
Arbejdet med vedligeholdelse af Christiansdalbroen skal af tekniske grunde udføres i én fortløbende proces seks døgn i træk i hver retning. Det er derfor ikke muligt at udføre broarbejdet alene som natarbejde. Den tid, hvor der bliver udført arbejde på Christiansdalbroen, vil Vejdirektoratet udnytte til at lave asfaltarbejde mellem rampeanlæg 67 ved Haderslev Nord og rampeanlæg 68 ved Vojens både som dag- og natarbejde, således at man er færdig med arbejdet mellem Haderslev Nord og Vojens inden for de seks døgn, der tager at udføre arbejdet på Christiansdalbroen.

Den sidste del af strækningen frem mod Ustrup vil blive udført som natarbejde, hvis erfaringerne fra asfaltarbejdet mellem Haderslev Nord og Vojens viser, at der forekommer væsentlige gener for trafikafviklingen.

Med disse ændringer reduceres antallet af dage, hvor dele af motorvejsstrækningen vil være indsnævret, med i alt 18 dage.

Relevant information

http://www.trm.dk


Pressekontakt


Firma

Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K, Danmark

  33 92 43 02

http://www.trm.dk

Modtag nyheder fra Transportministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire