Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/10-10   -   Pressemeddelelse

Transportministeren møder transportbranchen

For andet år i træk afholder transportministeren Transportens dag. I år afholdes konferencen i Fredericia Messecenter med tæt ved 100 deltagere.

Temaet i år handler om perspektiverne for fremtidens internationale transporter. Transportminister Hans Christian Schmidt siger:

- Effektiv transport er en af de basale betingelser, der skal være opfyldt, for at vi kan skabe og udvikle den velstand, vi ønsker for os selv og for vore nære og fjerne naboer.

- Vi skal derfor sikre et sammenhængende Danmark med høj mobilitet og god adgang fra hele landet til vores nabolande og resten af verdenen.

- Vi skal forberede os på fremtiden, og derfor skal vi have en mobilitetskommission - som skal arbejde videre med at forbedre transporten i Danmark og i forhold til udlandet. Vi skal have indtænkt alle transportformer i arbejdet. Jeg har i dag opfordret transportbranchen til at give deres mening til kende om hovedtemaerne for en ny mobilitetskommission.

- Samtidig skal vi naturligvis holde fokus på at gennemføre alle de mange infrastrukturprojekter, vi allerede har besluttet.

- Der er ingen tvivl om, at fremtidens internationale transportsystem vil skulle håndtere endnu større mængder end i dag. Det er vores fælles opgave at udnytte mulighederne, så Danmark udvikles til et centralt omdrejningspunkt i det nordeuropæiske transportsystem.

Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med taler, billeder, afstemninger og debat fra Transportens dag.

Relevant information

http://www.trm.dk


Pressekontakt


Firma

Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K, Danmark

  33 92 43 02

http://www.trm.dk

Modtag nyheder fra Transportministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire