26/04-11
-
Pressemeddelelse
Ny rapport om vejkapaciteten over Lillebælt
Som led i aftalerne om En grøn transportpolitik i 2009 blev det besluttet at gennemføre strategiske analyser for den langsigtede indretning af kapaciteten for vej- og banetrafikken mellem Øst- og Vestdanmark.
Som led i analyserne ses på tre forskellige strategier for at udvikle landsdelsforbindelserne på lang sigt:
· En ny tredje Lillebæltsforbindelse
· En forbindelse nord for Lillebælt mellem Bogense og Juelsminde
· En Kattegatforbindelse - direkte mellem Jylland og Sjælland
Der er iværksat en række analyser af de forskellige løsningsmuligheder.
Transportministeriet kan nu offentliggøre en screening, der belyser perspektiverne for vejtrafikken omkring Lillebælt. Screeningen er udarbejdet af COWI.
Screeningen har til formål at give et indledende billede af de trafikale udfordringer og udbygningsmuligheder for vejkapaciteten ved Lillebælt. Screeningen udgør således ikke et egentligt beslutningsgrundlag. Den er et grundlag for at debattere mulighederne og retningen for det videre analysearbejde.
Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:
- Jeg ser frem til en god og åben debat om, hvordan vi kan udvikle landsdelsforbindelserne på den kommende konference om de strategiske analyser af fremtidens transportinfrastruktur den 2. maj i Odense.
- Jeg har derfor inviteret mine kolleger i Folketingets Trafikudvalg og landets borgmestre, regionsrådsformænd og andre interessenter til at deltage i debatdagen - og pressen er meget velkommen til at komme og lytte med.
Rapporten "Screening af vejkapaciteten over Lillebælt" kan findes
herYderligere information om de strategiske analyser kan findes
her
Relevant information
http://www.trm.dk
Firma
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K,
Danmark
33 92 43 02
http://www.trm.dk