Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-12   -   Pressemeddelelse

Trængselskommission for hovedstadsområdet

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er blevet enige om at nedsætte en kommission, som skal komme med forslag til, hvordan trængsel og forurening reduceres i hovedstadsområdet. Kommissionen bliver sammensat af et bredt panel af eksperter, politikere, erhvervsliv, pendlere, trafik- og miljøorganisationer m.fl.

Forligspartierne bag rammeaftalen om takstnedsættelser og flere investeringer til den kollektive trafik er enige om at nedsætte en kommission, der skal komme med forslag og tiltag til at modernisere infrastrukturen, reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet samt forbedre den kollektive trafik.

I den forbindelse udtaler transportminister Henrik Dam Kristensen:

- Jeg er utrolig glad for, at vi nu får en nedsat en bred kommission, der skal bidrage med løsninger til, hvordan vi får reduceret trængslen og forureningen i hovedstadsområdet. Kommissionens forslag bliver et vigtigt input til de kommende års forhandlinger om udmøntning af investeringer i den kollektive trafik.

Der nedsættes en kommission bestående af 24 medlemmer - hvor forskere, erhvervsliv, kommuner og region, miljøorganisationer, pendlere og trafik- og miljøorganisationer vil være repræsenteret. Adm. direktør Leo Larsen er udpeget som formand for kommissionen.

Kommissionen vil til januar 2013 aflevere et katalog med fordele og ulemper ved forskellige forslag til reduktion af trængsel, støj og luftforurening i hovedstadsområdet for regeringen. August 2013 afleverer kommissionen sit forslag til en samlet strategi.

Se kommissoriet og kommissionens sammensætning her: http://trm.dk/da/publikationer/2012/tr%C3%A6ngselskommission+for+hovedstadsomr%C3%A5det/

Relevant information

http://www.trm.dk


Pressekontakt


Firma

Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K, Danmark

  33 92 43 02

http://www.trm.dk

Modtag nyheder fra Transportministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater