Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/06-12   -   Pressemeddelelse

Det danske EU-formandskab indfrier forventningerne på transportområdet

Transportminister Henrik Dam Kristensen afrapporterede tirsdag den 19. juni 2012 om resultaterne for det danske formandskab på transportområdet for Europa-Parlamentets Udvalg for Transport og Turisme.

Derudover deltog transportministeren også i en konference om bæredygtig vejgodstransport, hvor han talte om, hvordan vejgodstransport kan gøres mere intelligent, sikker og grøn i fremtiden.

Under det danske EU-formandskab er det blandt andet lykkedes at komme i mål med tunge og svære sager på transportområdet. Det drejer sig hhv. om revisionen af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T), forslaget om oprettelsen af Connecting Europe Facility (CEF'en), to forslag i den såkaldte lufthavnspakke om hhv. groundhandling og bekæmpelse af støj i EU's lufthavne, og forslaget om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer, Galileo og Egnos. Der kan læses mere om formandskabet og sagerne på www.eu2012.dk.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler i den forbindelse:

- Jeg er meget glad for, at det danske formandskabs resultater på transportområdet er blevet så godt modtaget af Europa-Parlamentets udvalg for Transport og Turisme. Jeg synes, at vi kan være stolte over de meget flotte resultater, vi har været med til at bringe i mål.

- Vi har forhandlet en række spændende og vigtige sager på transportområdet. Det danske formandskab har som bekendt fokuseret på grøn vækst, som Europas vej ud af den økonomiske krise. Transportområdet har under Danmarks formandskab ydet sit bidrag til dette, da infrastruktur og en effektiv transportsektor er vigtige drivkræfter for at skabe vækst i EU.

- I den forbindelse vil jeg særligt fremhæve de nye retningslinjer for TEN-T samt oprettelsen af Connecting Europe Facility (CEF'en). Det har været to vanskelige og tunge sager, der både pålægger medlemslandene at foretage store investeringer i centrale infrastruktur-korridorer og samtidig udstikker retningslinjer for, hvor megen EU-støtte medlemslandene kan få til store, omkostningstunge infrastrukturprojekter i perioden 2014-2020.

- De to forslag om TEN-T og CEF'en vil på sigt være udslagsgivende i forhold til at sikre, at vigtige grænseoverskridende projekter, der ellers ikke var mulige, kan blive til virkelighed og på den måde lukke huller i et sammenhængende europæisk transportnet.

Relevant information

http://www.trm.dk


Pressekontakt


Firma

Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K, Danmark

  33 92 43 02

http://www.trm.dk

Modtag nyheder fra Transportministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater