Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/10-12   -   Pressemeddelelse

Lokal indsats for bedre fremkommelighed og sikrere cykelstier

På elleve udvalgte steder over hele landet sættes der nu ind for bedre fremkommelighed og sikkerhed i kryds og på cykelstier.

De fleste bilister kender situationen, hvor det samme kryds dag efter dag overbelastes i morgen- og eftermiddagstrafikken. Cyklister over hele landet kender også til steder, hvor der lige mangler det sidste stykke cykelsti eller en bedre mulighed for at krydse en vej, før turen til arbejde eller skole føles sikker.

Det sættes der nu ind imod på elleve udvalgte steder over hele landet. Vejdirektoratet har på baggrund af analyser og erfaringer udvalgt en række projekter, hvor der effektivt kan sættes ind for bedre fremkommelighed og sikkerhed i kryds og på cykelstier.

Samlet sættes 54,3 mio. kroner af til indsatsen, og midlerne kommer fra Vejdirektoratets pulje til fremme af sikkerhed og miljø. Puljen anvendes til at gennemføre mindre anlægsarbejder på statsvejnettet, der bredt set forbedrer trafiksikkerheden, trafikafviklingen og miljøet.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

-Vi går nu ind og forbedrer vilkårene for bilister og cyklister på elleve steder, hvor man lokalt oplever usikkerhed og kødannelse på grund af overbelastede kryds, manglende cykelstier eller usikre overkørsler.

-Jeg glæder mig over, at man også har fokus på de lokale trafikale problemstillinger. Konkret betyder det blandt andet, at skolebørn i lokalområderne nu får en mere tryg cykeltur til skole, og at pendlere vil få en lettere tur til og fra arbejde.

-Projekterne er nøje udvalgt på baggrund af analyser og erfaringer i Vejdirektoratet, så vi får mest mulig sikkerhed og fremkommelighed for pengene.

Oversigt over projekterne kan ses her

Relevant information

http://www.trm.dk


Pressekontakt


Firma

Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K, Danmark

  33 92 43 02

http://www.trm.dk

Modtag nyheder fra Transportministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater