18/11-10
-
Pressemeddelelse
Autofiction præsenterer nyt materiale i Trinitatis Kirken i København
Danske Autofiction med Kirstine Fogh Vindelev som absolut omdrejningspunkt, giver en showcase i Trinitatis Kirken i København.
Showcasen skal vise den musikalske retning Kirstine Fogh Vindelev er ved at dreje Autofiction i, efter en periode med mange ændringer og mange nye musikalske inputs. Kirstine Fogh Vindelev er nu - igen - ene om at komponere musikken, men bruger stadig forskellige musikere og DJs til koncerterne.
- Autofiction består nu igen kun af mig. Sådan var det oprindeligt, men de sidste to år, har jeg samarbejdet med pianist Anne T. Geertsen og producer Jeppe Ilskov. Det har givet meget, men nu vil jeg gerne stå på egne ben igen. Det betyder musikalsk at der bliver mindre Jeppe og mindre Anne og dermed plads til nogle helt andre nye og spændende ting.
Efter en berigende inspirationstur til NY er jeg gået i hi med min computer og min microphon. Jeg befinder mig i et kaos af tusinde skitser samt en konstant søgen efter en lyd. - udtaler Kirstine Fogh Vindelev.
I Trinitatis Kirken præsenterer Autofiction noget af den lyd, der kommer til at tegne pladen, der udkommer i foråret 2011, og man vil kunne opleve Kirstine Fogh Vindelevs unikke live-optræden, som GAFFA skrev pæne ord om.
- Musikken bevæger sig i et univers, der ikke er ulig Massive Attacks, men med så tilstrækkeligt gode sange og så meget personlighed, at Bristol-duoen efter alt at dømme kun burde være glade for at kunne inspirere til musikalske guldklumper som dem, Autofiction serverer....
Musikken er både tung, knitrende og drømmende, og særligt i kraft af Vindelevs evner som besnærende frontfigur leverer de tre på scenen en gåsehudsfremkaldende og stærk performance. Autofiction er bestemt værd at holde øje med. (Michael Jose Gonzales - GAFFA)
Autofiction gør sig godt i utraditionelle omgivelser, og har spillet fantastiske koncerter på Esbjerg Kunstmuseum, AROS samt i akustiske konstellationer med R.A.R.E og andre steder, hvor omgivelserne er med til at forstærke Autofictions stærke musikalske udtryk.
Showcasen i Trinitatis Kirken bliver noget af det sidste, man hører fra Autofiction inden pladen kommer til foråret 2011.
- Man kan ikke forvente så meget af Autofiction og mig generelt fra nu og indtil marts, men det er kun et godt tegn. Jeg spiller to små koncerter i KBH inden jeg forsvinder helt ind i Autofiction. En på Krudttønden i forbindelse med organisationen IMPRAs fødselsdag samt på tirsdag d. 23.
november i Trinitatis kirken i KBH. - Udtaler Kirstine Fogh Vindelev.
Trinitatis Kirken har før givet musikere chancen for at spille i de uvante omgivelser, blandt andre har Kellermensch haft stor succes af at spille i de hellige haller.
Man kan høre Autoficton på bandets myspace-side. www.myspace.com/autofiction
Jeg håber I vil bringe nyheden
vedhæftet: Billede af Autofiction/Kirstine Fogh Vindelev
Relevant information
http://www.trechomarecords.dk/