Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/01-12   -   Pressemeddelelse

Arne Nielsson er årets inspirator

Konferencepublikum kårer den tidobbelte verdensmester som årets mest inspirerende foredragsholder.

Blandt et stærkt felt med Chris McDonald, Ulrik Wilbek, Lars Mogensen og Gunnar Ørskov peger flere tusinde konferencedeltagere på Arne Nielsson som årets inspirator 2011. Den tidobbelte verdensmester og olympiske sølvvinder i kanoroning møder dette publikum på nogle af de største konferencer afholdt af kursusvirksomheden Confex Danmark. Prisen som årets inspirator er branchens vigtigste pris, som Confex Danmark uddeler på baggrund af samtlige deltageres evalueringer i løbet af 2011.

-Sådan en pris er mit DM. Publikums dom er meget afgørende for mig, og jeg træner målrettet på hele tiden at blive bedre. Derfor er jeg rigtig glad og stolt over at få prisen. En klokkeren "hænderne-over-hovedet-oplevelse", siger Arne Nielsson, som modtog Confex-prisen for nylig ved et arrangement i Teaterkælderen under Det Ny Teater.

Han har været 25 år i branchen som foredragsholder og coach for sportsfolk og erhvervsledere, og Arne Nielsson holder årligt omkring 180 foredrag. Op mod 200.000 mennesker har lyttet til ham, og faren for at gå i stå og gentage sig selv er han meget bevidst om. Derfor udvikler han løbende sit materiale.

-Arne har en unik evne til at skabe personlige refleksioner hos publikum. Han mestrer grinet og den gode historie som midler til at trænge igennem og nå ind i hjertet på andre mennesker. Netop i krisetider er det endnu vigtigere, for vi skal turde tro på vores eget potentiale og udnytte det maksimalt, siger Lars Sander Matjeka, adm. direktør i Confex Danmark.

Kan man virkelig få noget med hjem fra et enkelt foredrag? Nogle mennesker er skeptiske over for værdien af den slags inspiration, fordi gejsten og den nye energi fortager sig på tre-fire måneder. Men det har Arne Nielsson sportsmandens kommentar til.

-Det kræver træning. Hvis du vil ride videre på en bølge af ny energi og inspiration, så skal du holde den ved lige og træne videre. Et foredrag kan være et skub i den rigtige retning og give mod på at forandre sit liv, men et foredrag er jo ikke en mirakelkur, siger Arne Nielsson.

Yderligere information:
Lars Sander Matjeka, adm. direktør, Confex Danmark: tlf 26684212
Arne Nielsson, coach og foredragsholder, Foqus Management: tlf 29654070


Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

Trialog ApS
Stevnsvej 9
4600 Køge, Danmark

  +45 56 29 00 97
  +45 40 15 04 68

http://www.trialog.nu

Modtag nyheder fra Trialog ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater