26/08-13
-
Pressemeddelelse
Top 5 - Bedste hoteller for homoseksuelle
Årets største event for homoseksuelle er netop slut i København. Copenhagen Pride forløb succesfuldt og hyldede på mange måder livet som homoseksuel. I anledningen af den største Pride Parade i dansk historie, har hotelsøgemaskinen www.trivago.dk, sammensat en liste med 5 LGBT-venlige hoteller.
Fra et urban resort med et 465 kvadratmeter stort spa område i New York, til en lækker tagterrasse i livlige Barcelona. Uanset om man er mest til et billigt og behageligt hotelværelse, eller man har lyst til at folde sig ud i en luksuriøs suite med privat terrasse, så indeholder denne liste noget for enhver. Nogle af disse hoteller er forbeholdt homoseksuelle, mens andre blot stammer fra destinationer, som er specielt populære blandt bøsser og lesbiske.
1. The Out NYC (New York, USA)
The Out NYC er New York's første urban homo-resort. Dette pragteksemplar af en bygning huser både en moderne restaurant, populær bar og natklub, samt et nydeligt designhotel med blandt andet et 465 kvadratmeter stort spa-område under det glasdækket artrium - et særsyn i USA's travelste by. Hotellet er derfor et populært sted for både rejsende og lokale homoseksuelle. Hotellet tilbyder et stort udvalg af overnatningsmuligheder som passer et hvert budget, fra singleværelser til luksuriøse firepersonersværelser med køjesenge. The Out NYC mestrer en fin balance mellem luksus og minimalisme. Alle værelser er møbleret i en smagsfuldt og moderne stil, hvor gæsternes behov bliver dækket til UG.
2. Axel (Barcelona, Spanien)
Axel Hotels er den første hotelkæde til at bruge udtrykket "hetero-venligt": designet specielt til det homoseksuelle miljø, men åben for alle. Axel Barcelona ligger i bydelen Eixample i en af Europas mest elektriske byer, velkendt for sin livlige scene for specielt homomiljøet med masser af trendy butikker, barer og restauranter. Dette nyligt renoveret hotel tilbyder 105 værelser, 4 suiter med private terrasser, et 500 meter langt spa-område, samt en restaurant og bar i nyt design. Den nye Skybar har blandt andet en pool, jacuzzi og solstole til dagtimerne, og en inspireret cocktail lounge og bar område perfekt til nattetimerne. Med en fantastisk panoramaudsigt over byen og havet, er dette et af de bedste steder at slappe af.
3. Turtle Cove Resort (Cairns, Australien)
Turtle Cove et børnefrit strandresort eksklusivt for LGBT-rejsende. Resortet er beliggende i Cairns i Australien mellem de populære turistmål Port Douglas og Palm Cove. Turtle Cove er afsides oase mellem Koralhavet og Daintree regnskov, med egne private strækninger af sandstrand og turkis vand. Hotellet tilbyder fire overnatningsmuligheder i forskellige prisklasser, lige fra værelser med udsigt til haven eller suiter med udsigt udover havet. Swimmingpool, jacuzzi, fitness center er også at finde på resortet, mens udflugter til Great Barrier Reef bliver arrangeret for de mere eventyrlystne gæster. Hotellets restaurant fokuserer hovedsagligt på lokale råvarer, mens Sand Bar tilbyder cocktails og underholdning, inklusiv temafester og bålaftener på stranden.
4. Amistad (Amsterdam, Holland)
Amistad er kendt som det originale og mest populære homo-venlige hotel i Amsterdam. Hotellet tilbyder en perfekt beliggenhed i hjertet af den gamle bydel, tæt på butikker, museer og LGBT-barer og gayklubber. Amistad ligger desuden tæt på det berømte blomstermarked, samt kanalerne Prinsengracht og Keizergracht. Det er dermed en ideel base for a opleve det bedste af Amsterdam. Alle værelser er dekoreret unikt og er udstyret med fladskærms TV, WiFi og behagelige dobbeltsenge. Hotellet tilbyder traditionel hollandsk morgenmad, og det venlige hotelpersonale står til rådighed med gode råd og billetter til lokale LGBT-fester og events.
5. Lords South Beach (Miami Beach, USA)
Lords South Beach påstår at være det første boutique hotel kun for bøsser og lesbiske. En unik og stilfuld destination for homoseksuelle rejsende i Miami. Beliggende på en halvø på den anden side af bugten ved Miami, er South Beach samtidig en af verdens mest dynamiske stranddestinationer. South Beach er hovedsagligt berømt for sine hvide sand strande, turkise badevand og et bredt udvalg af barer og natklubber. Området er desuden kendt for at være LGBT-venligt, med blandet andet en Gay Pride Festival som årligt lokker titusinder af besøgende til. South Beach byder desuden på en lækker pool, to populære art deco barer, og masser af plads til at være social og møde nye mennesker.
Listen er baseret på hoteller som alle er homo-venlige, samt har en samlet gæstevurdering på over 80% hos trivago's rejsecommunity.
Relevant information
http://www.trivago.dk
Firma
trivago GmbH
Bennigsen-Platz 1
40474 Düsseldorf,
Danmark
+49 211 54008 512
+45 28 18 53 73
http://www.trivago.dk