15/10-13
-
Pressemeddelelse
Billige hoteller i oktober
Trivago Hotelprisindeks (tHPI) fra www.trivago.dk, viser i oktober måned prisfald i størstedelen af Europas storbyer. Indekset viser at et standard dobbeltværelse i gennemsnit koster 910 kr. i oktober, mod 962 kr. i september, altså et fald på -5%.
Oktober billigere end september
I gennemsnit faldt hotelpriserne i Danmark også med -5% til 1022 kr. fra september til oktober. Største månedlige prisfald finder man i Allinge-Gudhjem (739 kr.) med -9%, København (1112 kr.) med -8% og på Samsø (701 kr.) hvor hotelpriserne ligeledes er faldet med -8%. I Helsingør (933 kr.) har fodboldlandsholdets tilstedeværelse i oktober ikke kunnet forhindre et prisfald på -4% sammenlignet med sidste måned.
Sammenligner man hotelpriserne med oktober 2012 er prisniveauet steget en anelse fra et gennemsnit på 1013 kr. til 1022 kr., altså knap +1%.
Prisfald i europæiske storbyer
I forhold til de dramatiske stigninger i september, er hotelpriserne i gennemsnit faldet med -7% i Europa. De største prisfald finder man i Nice (828 kr.), som er -25% billigere end sidste måned. Derudover er Amsterdam (1201 kr.) og Milano (1134 kr.) faldet med henholdsvis -20% og -18%. Hotelpriserne i München steg voldsomt i løbet af oktoberfest, men er nu faldet -18% til en gennemsnitspris på 1298 kr. for et standard dobbeltværelse.
De europæiske hotelpriser er i gennemsnit faldet -1% sammenlignet med oktober sidste år. København kan dog noteres for en af de største stigninger blandt de mest populære storbyer i denne periode med +7%. Kun overgået af Køln (+24%), Frankfurt (+14%) og Firenze som har oplevet en stigning på +9%.
Største prisfald i forhold til sidste år finder man i ellers solbetynget byer som Madrid (709 kr.), Istanbul (962 kr.) og Sevilla (664 kr.), hvor priserne er drattet med henholdsvis -23%, -15% og -13%.
Om trivago Hotelprisindeks (tHPI):
trivago Hotelprisindeks (tHPI) viser hver måned de gennemsnitlige hotelpriser for de mest populære europæiske byer på trivago. Priserne er baseret på et standard dobbelt værelse og er udregnet på baggrund af mere end en million daglige hotelsøgninger. trivago gemmer hver måned alle hotelsøgninger, og giver derfor et solidt overblik over hotelpriser for den kommende måned. Hotelpriserne stammer fra over 200 online rejsebureauer og hotelkæder, og er derfor det mest omfattende hotelprisindeks på markedet.
Relevant information
http://www.trivago.dk
Firma
trivago GmbH
Bennigsen-Platz 1
40474 Düsseldorf,
Danmark
+49 211 54008 512
+45 28 18 53 73
http://www.trivago.dk