Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-11   -   Pressemeddelelse

Tryg hjælper danske virksomheder i Europa

Danske virksomheder kan nu trygt give sig i kast med Europa. Tryg lancerer en forsikring, der dækker danske virksomheder i Europa. Det nye produkt betyder, at kundernes datterselskaber i Europa er dækket på samme måde som den danske del af virksomheden, tilpasset de lokale forhold.

Tryg har siden maj 2011 markedsført produktet i Sverige og Norge og har her høstet erfaringer, som nu kommer de danske virksomheder til gode. Produktet henvender sig i første række til virksomheder, der har begrænsede aktiviteter i Europa. De kan have vanskeligheder ved at overskue såvel forsikringsfaglige som lovgivningsmæssige forhold i andre europæiske lande.

Tilpasset virksomhedernes behov
- Trygs Europaforsikring er den første af sin slags og har været stærkt efterspurgt, fortæller Kjerstin Fyllingen, koncerndirektør for Erhverv i Tryg.

- Vi hjælper virksomhederne af med overflødig administration, samtidig med de har sikkerhed for at være dækket, hvis uheldet er ude, uden at de selv behøver sætte sig ind i lokale love og bestemmelser. Nu er virksomheden dækket på samme måde ude som hjemme.

Tryg er registreret og har koncession i 21 europæiske lande. På den måde bliver skatteregler og andre love i de enkelte lande overholdt både ved præmiebetaling og ved skadeudbetalinger.

Tryg forventer, at de fleste forsikringer bliver tegnet af de små og mellemstore virksomheder, der kendetegner dansk erhvervsliv.

- De store industrikunder har vi i de fleste tilfælde allerede lavet individuelle løsninger for. Den nye forsikring giver nu de mindre virksomheder tilsvarende fordele. Vi ser det som et spændende nyt forretningsområde og samtidig en håndsrækning til især små og mellemstore virksomheder, hvis de ønsker at drive forretning i Europa, siger Kjerstin Fyllingen.

Relevant information

http://www.tryg.com/dk


Pressekontakt


Firma

Tryg
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup, Danmark

  +45 30 56 30 72
  +45 30 56 30 72

http://www.tryg.com/dk

Modtag nyheder fra Tryg på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire