Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/04-13   -   Pressemeddelelse

Birgitte Kartman fratræder sin stilling som koncerndirektør

Trygs koncerndirektør for Skade, Birgitte Kartman, fratræder sin stilling. Direktør Jesper Joensen konstitueres i stillingen til udgangen af i år, hvor en permant afløser ventes at være fundet.

Birgitte Kartman fratræder sin stilling som koncerndirektør med ansvar for Skade.

- Jeg har haft fire spændende og krævende år som koncerndirektør. Da jeg tiltrådte 1. januar 2009, lovede jeg mig selv at stoppe, mens legen er god. Nu er tidspunktet kommet, hvor jeg vil prioritere andre ting i livet. Jeg er stolt over at aflevere en skadeorganisation med højt fagligt niveau, som bidrager til, at Tryg har den højeste kundetilfredshed blandt de store selskaber i Danmark og Norge, siger Birgitte Kartman.

Direktør Jesper Joensen konstitueres som koncerndirektør for Skade til årets udgang. Jesper Joensen er 49 år, uddannet agrarøkonom og har tidligere haft ansvaret for Salg Privat og Erhverv Danmark samt Skade Danmark. Jesper Joensen har senest været direktør for Tjenestemændenes Forsikring og Partneraftaler Privat i Tryg - en stilling han vender tilbage til, når en permanent løsning i Skade er fundet.

- Jespers primære opgave bliver at sikre, at vi fastholder en høj kvalitet i skadebehandlingen, samtidig med at vi realiserer den treårige besparelsesplan for Skade, som frem mod 2015 skal sænke vores omkostninger med 600 mio. DKK. Vi er kommet godt i gang, og det skal Birgitte Kartman have stor ros for, siger koncernchef Morten Hübbe.

Om Tryg
"Det handler om at være tryg". Det betyder, at vi arbejder for at skabe tryghed og værdi for vores kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2012 sikrede vores 4000 medarbejdere tryghed for over 3 millioner kunder. Med bruttopræmieindtægter på 20,3 mia. DKK i 2012 er vi det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden. I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens Sverige udgør 8% af Trygs samlede præmieindtægter. I Sverige markedsfører vi os under navnet Moderna. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København. Se også www.tryg.com , www.facebook.com/trygdanmark, www.youtube.com/TrygDanmark, www.twitter.com/TrygDK og www.flickr.com/tryg.

Relevant information

http://www.tryg.com/dk


Pressekontakt


Firma

Tryg
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup, Danmark

  +45 30 56 30 72
  +45 30 56 30 72

http://www.tryg.com/dk

Modtag nyheder fra Tryg på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire