Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/01-14   -   Pressemeddelelse

Tryg indgår 5-årig aftale med Accenture om applikationsudvikling og vedligeholdelse

Nordens andenstørste forsikringsselskab Tryg har indgået en femårig kontrakt med teknologi- og konsulentvirksomheden Accenture, som skal levere applikationsudvikling og -vedligeholdelse. Aftalen skal medvirke til at sikre Tryg et større afkast på selskabets it-investeringer og øge kundeservicen.

Accenture kommer til at styre og udvikle alle Trygs ikke-kerne forsikringsapplikationer inklusiv økonomi og regnskab, CRM og webløsninger, der understøtter forsikringsselskabets aktiviteter i Danmark og Norge. Initiativet er en del af Trygs strategiprogram, som skal øge den operationelle effektivitet, mindske omkostninger og øge kundetilfredsheden.

"Profitabel vækst er mere end nogensinde før baseret på selskabers evne til at udnytte værdien af deres it-systemer", siger CIO Espen Opedal fra Tryg. "For at kunne levere en fremragende kundeservice, mens vi reducerer omkostningerne i et forretningsmæssigt og teknologisk landskab, som er under hastig forvandling, er det vigtigt, at Tryg sikrer, at vores it-applikationer ikke bare er pålidelige, men også fleksible og løbende bliver udviklet. Accenture er mangeårig partner med Tryg, og vi har tillid til, at virksomhedens globale erfaring med applikationsudvikling og -vedligeholdelse og dybe branchekendskab vil bidrage til større hastighed, værdi og kvalitet med færre omkostninger, kompleksitet og mindre risiko."

"Tryg slutter sig til gruppen af internationalt førende finansielle institutioner, som har vist, hvordan det er muligt at øge værdien og fleksibiliteten af IT, hvor omkostningerne mindskes gennem brug af outsourcing," siger Bent Dalager, nordisk direktør i Accentures Financial Services enhed.

"Innovative forsikringsselskaber som Tryg kan mindske deres IT-omkostninger og samtidig øge deres værdiskabende aktiviteter ved at tilpasse deres applikationer i takt med, at deres forretning udvikler sig. Det er glædeligt, at vi er udvalgt af Tryg til at understøtte deres strategiske initiativer, og vi ser frem til, at vi kan bistå Tryg med at reducere deres omkostninger og understøtte selskabets fortsatte innovation.

Om Accenture
Accenture er en af verdens førende virksomheder med speciale inden for management consulting, teknologi og outsourcing. Accentures speciale er forretningsmæssig anvendelse af teknologi. Accenture leverer den forretningsmæssige nytænkning, der hjælper både offentlige og private kunder med at yde deres optimale. Accenture har ca. 281.000 ansatte og har kunder i mere end 120 lande. Accenture havde en nettoomsætning på $ 28.6 milliarder i 2013. Hjemmeside: www.accenture.com.

Om Tryg
"Det handler om at være tryg". Det betyder, at vi arbejder for at skabe tryghed og værdi for vores kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2013 sikrede vores
3.700 medarbejdere tryghed for flere end 2.7 millioner kunder. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København.

Pressekontakt

Steffen Lundgren Kristensen
Kommunikationsdirektør
  +45 41 86 28 92

Firma

Tryg
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup, Danmark

  +45 30 56 30 72
  +45 30 56 30 72

http://www.tryg.com/dk

Modtag nyheder fra Tryg på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire